Høfeber kommer med foråret og forpester denne smukke årstid for virkelig mange. Måske er du selv ramt?

Du er overfølsom over for noget så naturligt – og tilsyneladende harmløst  – som pollen fra træer, buske og græs. 

Du kender fænomener som røde øjne der klør, en næse der rinder konstant med klart og vandigt sekret og kløe i halsen alt for godt. 

Åndedrætsbesvær kan også være på listen af symptomer og op mod 20%, får også diagnosen allergisk astma.

Der er en anden løsning!

Måske har du fået at vide hos lægen, at det bare er noget du må leve med, at det ikke kan helbredes, men at symptomerne kan lindres med spray, inhalator, piller og næsespray. Desværre med bivirkninger som udtørrede slimhinder, træthed og følelsen af at have vat i hovedet som følge.

Erfaringen fra akupunkturklinikker over hele landet, viser heldigvis en helt anden sandhed.

Udover at finde en akupunktør, der kan hjælpe, er der en hel masse, du kan gøre selv.

Men først en lille smule om mekanismen, der får immunsystemet til at reagere med de irriterende symptomer.

Hvorfor bliver du allergisk?

Immunsystemet er gearet til at opfange alt, der kan skade din krop, som noget der skal fanges og hurtigt ledes ud igen. Det er især målrettet smittekim, f.eks parasitter, svampe, virus, bakterier. Det er jo helt genialt. Prøv lige at stoppe op et øjeblik og tænk (gerne med et pust af taknemmelighed) over, hvor intelligent vores organisme egentlig er. 

Men er der en ubalance i immunsystemet, kan det komme til at klassificere pollen, madvarer og endda følelser som potentielt farligt stof, der skal bekæmpes. 

Derfor sætter B-cellerne i slimhinderne hele krigs apparatet i gang, når de opfanger de små pollen. Der bliver dannet en særlig type antistoffer – IgE – som indfanger mikroorganismerne, æder dem, øger slimproduktionen og sætter gang i udsondringerne. Det kender du på øjnene, der løber i vand og løbenæse.

Det var jo ikke det, der var meningen!

Det handler altså om et stresset immunsystem, der overreagerer og fejltolker. Derfor må vi hjælpe det immunsystem, med at tage en slapper og blive bedre til at genkende ufarligt fra farligt.

Hvordan gør vi så det?

Den holistiske vinkel på allergi

er, at det er en biokemisk ubalance, ikke en sygdom. Der er ikke noget, der er gået i stykker indeni dig. Ubalancer kan afbalanceres, med en sund, naturlig og helhedsbaseret tilgang til kroppen.

Følgende tre områder skal styrkes, så dit immunsystem holder op med at overreagere:

1. Nervesystemet

2. Tarmsystemet

3. Slimhinderne

Flere stærke fif til høfeber:

En genial måde, at forstå dig selv og alle dine forhold på.

Brug testen til at se på, hvordan du selv muligvis bidrager til konflikterne i dit liv. Den vil give dig personlige svar på, hvordan du stopper skadelige konflikter og får mere af alt det fede til at ske i dine relationer. 

Desværre forstår vi ikke, at det ødelægger vores relationer og kan give os stress, frustration, skyldfølelse og ensomhed.

Fælles for de 3 roller er, at vi sætter spillet i gang, enten bevidst eller ubevidst, som en automatisk beskyttelsesmekanisme, hver gang vi vil undgå konsekvenserne af noget vi har sagt, gjort eller følt og som opleves som skamfuldt.

Når vi er i trekanten, føler vi os enten hjælpeløse eller er i gang med at overtræde andres grænser.

Det er ikke sikkert vi når at tænke det, men vi oplever det som en følelse af ubehag. Faktisk vil vi netop på et tankeplan, retfærdiggøre os selv og forklare hvorfor vi gør dit og dat og at vi er i vores gode ret.

Det gør vi så, ved at forsøge at skyde skammen fra os og over til nogle andre i spillet. 

Igen – bevidst eller ubevidst.

Det kan være til alle omkring os, både dem tæt på, altså vores forældre, børn, søskende, chef, kolleger, kæreste, men det kan også være i den større skala, f.eks. samfundet, “de fremmede” eller regeringen. 

Hvis modparten bider på, dvs. hvis de er villige til at hoppe med på spillet og ikke er bevidste nok til at sige fra, er spillet i gang. Det kan f.eks være, at han eller hun bliver rasende, skuffet, overansvarlig eller ulykkelig, alt efter hvilken yndlingsrolle de har. De vil føle trang til at reagere, slå igen, og selv komme af med den ubehagelige følelse. Og vupti – så kan dramaet køre videre.

Men hvorfor gør vi det, når det skader os selv?

Motivet bag spillet, er at komme af med følelser vi ikke kan lide. Desværre er det en kort fornøjelse, for i stedet kommer vi til at sovse os mere ind i en konflikt.

Drama kan kun leve i et miljø, hvor der er skyld, skam, tabu og manglende ansvar. Hvis der er åben, ærlig og klar kommunikation, dør det hurtigt ud. 

Der skal to til at skændes, som man siger. Så længe vi til stadighed forsøger at forklare os, hente støtte hos andre og søge oprejsning og retfærdighed, bidrager vi bare til spillets gang.

Hvad er din egen rolle?

Vi har alle har en favoritrolle, som vi har skabt, for at klare os bedst i den familiedynamik vi voksede op i. Det er yndlingsrollen, den vi per automatik kommer til at søge hen i, når vi er under pres.  Vi er vokset op med rollerne og har set dem alle tre udspille sig i familien og i samfundet. Hvis en rolle er optaget, og der er behov for noget drama, kan vi snuppe en af de andre roller, for at holde spillet i gang. Det er også muligt, at du genkender dig selv ligeligt i alle rollerne.

I familier med en høj grad af følelsesmæssig intelligens, vil spillet ikke forekomme lige så stærkt, som i familier af mere dysfunktionel karakter. Hvis der har været misbrug af alkohol eller andet i hjemmet, vil Dramatrekanten have kørt for fuld udblæsning.

Vi kommer alle til at cirkulere rundt mellem positionerne.

Det er derfor vi kan opleve at gå fra at føle os trådt på og ulykkelig til rasende og hævntørstig på 5 minutter.

Jeg vil vise, hvordan du kan stoppe dramaet i dit liv, ved at turde kigge åbent og ærligt på dig selv og dine motiver for at gøre, som du gør.

Og ved ikke at vente på, at “de andre” skal opføre sig anderledes.

De tre roller

Lad os kigge på de enkelte roller, Offeret, Skurken og Redderen, så du kan se, hvilken rolle du har tendens til at høre hjemme i. Dernæst får du redskaberne til at slippe ud.

Forsøg at holde dig helt åben, når du læser dette. Det kan godt virke ret provokerende, for jeg overdriver og beskriver rollerne i deres ekstreme form, for at de skal være lettere at genkende. Men du skal kigge efter mønstrene og fornemme, hvor du kan genkende sider af dig selv i de karikerede figurer.

Når positionerne i det følgende omtales, vil de være skrevet med stort begyndelsesbogstav, for at adskille den dramatiske rolle fra helt reelle ofre, reddere og anklagere, hvor det ikke handler om dysfunktionelle personlige reaktioner. Det kunne jo eksempelvis være ofrene for et terrorangreb, falckredderen og anklageren ved en domstol.

En karikeret måde at se Offeret på, er den svage, uselvstændige og klynkende person. Det er Maude fra Matador, der med hånden på panden og tårer i øjnene går op og lægger sig, fordi verden igen har været hård imod hende.Hun forventer at hendes mand skal komme op og trøste hende, og erkende at han er skyld i hendes ulykkelighed.I mens hun ligger der og venter forgæves, skifter hun til anklagerens position, fordi hun begynder at rase imod manden over, hvor tarvelig han er og nu vil hun have hævn.

Det er nemt at genkende et Offer, når vi tænker på Maude. Men vi har alle et mere eller mindre skjult Offer inde i os, som engang imellem kommer frem.

Hvis du selv har offeret som start- eller yndlingsposition, har du tendens til at blive slået ud af ydre omstændigheder, og ser mange bekræftelser på, hvor uheldig du er. Du oplever igen og igen, at det gode liv bare ikke kommer til dig. Du synes at andre er så dygtige og er helt klar over, at du bare ikke kommer op på det niveau.

Det er også Offeret der siger: “Tænk hvis man kunne spille et instrument. Dem der kan er bare så heldige”.  Man glemmer lige at tænke på alle de timers intensiv træning, der ligger bag, og føler kun misundelse.

Kodeordene er selvudslettende, svag, naiv og uskyldig. Der er en skjult forventning og et håb om, at nogen kommer og hjælper. Den misforståede tankegang er, at du tror du ikke selv har de kompetencer, der skal til. Du er blevet snydt for dem. Du har simpelthen ikke fået de samme chancer som andre og derfor må “nogen” hjælpe dig.

Offeret vil ofte søge bekræftelse og sladre om den onde Skurk(samfundet, partneren, barndommen, chefen) til andre, som hun/han så håber vil træde i Redder position og trøste, indgyde håb og dermed få de ubehagelige følelser til at gå væk for en stund. Ofte vil et Offer åbent erkende sin egen hjælpeløshed og endda give både æren og skylden for hhv. sine egne succés’er og fiaskoer til andre.

Men Offeret manipulerer også andre til at gøre tingene for sig. Igen – bevidst eller ubevidst.

Offerrollen er ofte blevet skabt af at være vokset op hos en Redder, som har curlet for dem i barndommen og de har fået den overbevisning, at de er mere eller mindre uduelige og inkompetente. Det er ofte de yngste søskendes yndlingsrolle og jeg kan som lillesøster tydeligt genkende mig selv her.

Har du nogensinde hørt dig selv tænke:“Jeg har prøvet alt, men ligemeget hjælper det” Eller: “Ingen forstår mig og ingen fatter hvor svært jeg har det.” Lige dér i det øjeblik var du Offer, også selvom du ikke kan genkende dig selv i den karikerede udgave.

Skulle man sætte en diagnose på, kan det være her vi finder en tendens til tungsindighed og i yderste konsekvens depression. 

Redderen er den selvopofrende rolle, Det er den, som føler sig både forpligtet og i stand til at hjælpe og har en tendens til at tage andres byrder på sig. Hvis du er Redder, kommer du nogle gange til at blande dig og komme med gode råd, også selvom du ikke er blevet spurgt. 

Du står parat med en hjælpende hånd og planlægger din hverdag ud fra hvem der har brug for dig hvornår.  

En Redder kan være vokset op som den ældste i en søskendeflok, men også andre familiekonstellationer, kan ligge til grund for Rederens udvikling. Der har formentlig været et miljø, hvor de voksne ikke var i stand til at tage det fulde ansvar, derfor måtte du gøre det selv. Du blev voksen for tidligt.

Den misforståede og ubevidste tankeform bag Rederens position er: “Jeg er ikke noget værd, hvis der ikke er nogen, der har brug for mig”. 

Derfor finder hun et offer, der kan få hende til at føle sig set, anerkendt og uundværlig.

Hun tænker ikke på, at ved at fjerne sten fra offerets vej, gør hun bare offeret endnu mere uselvstændig og hjælpeløs.

Det er her med-misbrugeren til personer med f.eks. alkoholmisbrug ofte findes. Med-misbrugeren kender og elsker sin misbrugers fine sider og uanset hvor meget overgreb, modbydelighed og evt. vold misbrugeren byder hende, er håbet altid for Rederen, at hun kan hjælpe den elskede – far, mor, partner, barn, ven, kollega – til at finde det bedste frem i sig selv igen. Det meste af tiden går med at tænke over, hvordan hun bedst kan hjælpe.

Redderen vil gerne være god og gør derfor meget, for at blive anerkendt. Også selvom det går ud over hendes egne behov. Det fører i sidste ende til at Redderen skifter position til offerrollen, for i længden er der ikke nogen, der kan klare at være den eneste, der giver. 

På et tidspunkt vil hun føle sig udnyttet og måske endda gå i en martyr position og sige: “Hvorfor er der aldrig nogen, der gør noget for mig, jeg har gjort alt for dem og nu føler jeg det er min tur.”

Hun er ofte opvokset i et miljø, hvor hun kan være blevet overladt til sig selv og ignoreret, afvist eller udskammet for at vise behov for kærlighed og nærhed og derfor har hun lært at fornægte sine egne behov.  Det kan også være, hun har været tvunget til at passe en syg eller alkoholiseret forælder eller haft en handicappet søster eller bror. Inderst inde, er der et ubevidst håb om, at hvis hun bare bliver ved med at ofre sig for andre, vil de en dag få øje på hendes behov. Det sker dog sjældent og derfor ender Redderen ofte i Offerrollen, som skuffet, såret og stresset og dybt undrende over andre menneskers mangel på hjælpsomhed.

Redderens sætninger kunne være: “Jeg ved ikke, hvordan de skal klare sig, hvis jeg ikke er der for dem“ 

“Er det virkelig takken jeg får, for at ….”

For lige at sætte en Matador rolle på her også, må det blive Elisabeth Friis, som ofrer hele sit liv på at være selskabsdame for sin søster. Lige indtil hun siger stop, træder ud af dramaet og gifter sig med sin elskede.

Det er i ekstrem form en diktator som Hitler, men det er også den strenge lærer, der slår ned på den svage elev, og den straffende forælder. Bliver vi i Matador universet, kan vi tildele Skurkerollen til Mads Skjern, som skånselsløst tager for sig af byen, uden empati for dem, det går ud over. Han er også Skurk, når han nedgør sin søn Daniel, fordi han ser ham som svag.

Skurken ser ganske vist ond ud, når man kigger på ham/hende udefra, men ligesom de andre to roller, handler hun som hun gør, fordi hun er overbevist om, at det er det rigtige at gøre. Skurken frygter svaghed og når hun ser det i sine børn, vil hun prøve at knække dem, i den tro at det vil gøre dem mere hårdføre. Hun er selv overbevist om, at det er en nødvendig og kærlig handling.

Selvom man ikke kan se det, lider Skurken også af skamfølelse, selvhad og utilstrækkelighed, men erkender det sjældent selv.  

Skurken benægter nemlig sine egne svagheder og projicerer dem ud på andre, så han eller hun ikke mærker dem selv. Hun skjuler sit eget mindreværd, gennem at dominere andre. 

Hvis du har Skurk som din go-to rolle, er du måske vokset op i et miljø, hvor dit behov for kærlighed og opmærksomhed blev mødt med autoritær, kontrollerende og straffende adfærd eller vold. 

Du har bygget en hård skal omkring dig og føler at du altid har ret og din strategi er at angribe og være belærende. Du skal altid have det sidste ord. Og du får det også, for din familie vil ofte være lidt bange for dit temperament og vil forsøge at undgå ballade.

Som Skurk føler du, at du har ret til hævn, for de andre har jo selv været ude om det.

Det kræver en høj grad af selvindsigt, at erkende Skurkerollen, især i den hårde beskrivelse jeg lige har givet. Prøv at se efter om du genkender nogle af egenskaberne i dig selv på en mildere frekvens, som f.eks. vredt at ytre sig i daglige irritationer over trafikken, regeringen, vejret m.m.

Hvis du nogensinde har haft trang til at hævne dig på nogen eller tænkt tanken: “Jeg er blevet uretfærdigt behandlet og jeg finder mig ikke i det, nogen skal bøde for det.”, så var du Skurk lige dér i den enkeltstående situation. 

Skurken er ude af kontakt med sine empatiske følelser og kan ikke mærke, hvordan hans hårde adfærd påvirker andre. I sin aller yderste konsekvens, er det her vi kan finde diagnosen narcissisme eller psykopati. Igen – sat på spidsen, for at tydeliggøre billedet.

Test dig selv her:

Måske har du allerede genkendt dig selv i en eller to af rollerne, men følgende spørgsmål vil gøre det mere klart for dig, hvad der er din tillærte yndlingsrolle. Du er helt sikkert ikke i din rolle hele tiden, for så ville du slet ikke have nogle relationer.

Jeg er ret sikker på, at dig der læser dette, langt det meste af tiden, har samtaler der foregår på et ligeværdigt og sundt niveau. Derfor skal du kigge efter tendenser. Hvis jeg ikke rammer dig med mine eksempler, så vær kreativ og lyt ind i meningen. Fornem hvor det passer på dig. Hvis du synes det er sjovt, kan du også lege med at sætte andre ind i dramatrekanten. Det vil være med til at give dig en større forståelse for dig selv.

Hvornår er du Offer?

Hvornår er du Redder?

1. Føler du medlidenhed med andre?
2. Går du på arbejde, eller møder op til begivenheder, selvom du er syg og burde ligge i din seng?

3. Siger du ja til noget, du egentlig ikke har lyst til?

4. Tager du lederrollen i gruppearbejdet eller bestyrelsesposten i foreningen, fordi der ikke er andre der vil eller kan?

5. Er du sensitiv og ekstremt god til at fornemme stemningen i et rum du kommer ind i?

6. Er du god til at mærke, hvordan andre har det og god at tale med, men glemmer at mærke og lytte til dig selv?

7. Er det altid dig, der tager dig af familiens gamle?

8. Har du svært ved at beslutte hvad du har lyst til, når du bliver spurgt hvad du foretrækker? “Det er helt ok, jeg kan være med på både det ene og det andet. Vi gør som du/I vil”

9. Er du et engageret menneske, der kæmper for en sag, til sådan en grad at du selv føler dig udbrændt?

Hvornår er du Skurk?

Kom ud af dramaet

Offerets måde at komme ud af dramaet på, er ved at acceptere, at vi alle selv er kreative skabere og at vi hver især har ansvaret for vores eget liv. Vi kan støtte hinanden i fællesskab, men det må være ligeværdigt, ellers slipper vi ikke af med skammen. 

Uanset hvilken familie og hvilken verdensdel vi landede i, da vi kom til verden, har vi faktisk mulighed for at bevæge os. 

Det handler om vores tilgang til det vi ser. Selvom det udadtil kan se ud, som om nogle mennesker er forfulgt af uheld og andre er født med en guldske i munden, så er virkeligheden ofte en anden, når vi kigger bag facaden. 

Når du oplever, at folk trækker sig lidt væk fra dig, spørger du måske dig selv, hvad det mon er du har gjort forkert. Men i stedet for at gøre det med en følelse af selvmedlidenhed, så prøv virkelig at spørge dig selv, hvad du har gjort. 

Hvad var budskabet, da du i stedet for at indrømme, du var kommet for sent ud af døren, kom med historier om trafikken? 

Var det mon fordi, du ville ryste skyldfølelsen af dig? 

Hvilken fornemmelse efterlader det mon den anden med? Hvis du taler til en redder, vil de udtrykke enighed med dig, trafikken er den “skyldige”, det er synd for dig, at du kom for sent og nu har I to skabt en Offer-Redder forbindelse, med trafikken som Skurk. 

Hopper vedkommende ikke med på dramaet, vil de fornemme din “løgn” og energimæssigt vende sig væk fra dig. 

De sanser dit bevidsthedsniveau og mærker, at I ikke er et match. Alt dette sker uden at nogen af jer tænker over det, naturen finder bare sin orden i forhold hvem vi forbinder os med i en gruppe og hvem der er “uinteressant” for os.

Var det i stedet en Skurk, du skulle mødes med, vil han måske skælde dig ud for at komme for sent, “det er for dårligt”, at du ikke engang kan finde ud af komme til tiden. 

Du kan evt. selv tænke videre over, hvordan den samtale ville udvikle sig.

Hvis du selv har Offer som yndlingsrolle, vil jeg stærkt anbefale dig, at studere “Loven om Tiltrækning”.  Det vil give dig de vildeste redskaber, til at tage nøglen til dit liv i egen hånd, så du kan mærke din styrke og din kreativitet folde sig ud.

Når Reddere er ude af dramaet, kan de være den fantastiske ressource, som giver uden at forvente noget til gengæld og virkelig kan udføre et vigtigt hjælpearbejde. Det er coachen eller læreren, der stiller spørgsmål og opgaver, i stedet for at servere løsningen. En god lærer har respekt for, at hvert enkelt individ har sin livsopgave og har tillid til at de kan klare den. De ved også, at nogle gange hjælper man bedst et andet menneske, ved at lade det falde, så det kan gøre sig sine egne erfaringer.

Der er stor forskel på at synes det er synd for eller have medlidenhed med andre og så det, at have empati og omsorg. Man kan altså lide med eller man kan føle med. Ingen har glæde af medlidenhed, men derimod er indføling og ægte omsorg af stor værdi for modtageren. Medlidenhed tynger og sender signalet om, at den anden er svag og stakkels. Kærlig omsorg løfter og sender signalet om, at den anden er værd at elske og indgyder tryghed.

Når en tidligere Skurk har fundet sin balance, kan han eller hun blive den handlekraftige, stærke og empatiske leder, der har det store overblik og er i god kontakt med sine følelser. 

Hvis du er selv er Skurk, er det vigtigt at du arbejder terapeutisk med din vrede, så den netop bliver til sund handlekraft og ikke nedbryder dine omgivelser. Der vil være gamle sår fra din barndom, som du skal have helet, så du trygt og sikkert tør komme i kontakt med din egen sårbarhed. Der vil åbne sig en helt ny verden af indre og ydre fred, når du går igang og din familie vil trives bedre.

Vil du lære mere om dig selv og hvordan du får sundere relationer, er du meget velkommen på mine kurser, workshops, retreats eller i terapeutisk forløb.

www.annetteloewe.dk

Øver du dig også i at sige pyt og lige få sat tingene i perspektiv, før du spasser helt ud over tilsyneladende småting?

Det er en udemærket ide, for de fleste af os har fundet ud af, at indædt bitterhed kun går ud over os selv og at tilgivelse er vejen frem.

MEN, pas nu på med at sige pyt til alting!

Det er ikke alt, der skal rummes og tilgives lige med det samme.  I hvert fald ikke, hvis det ikke føles pyt-agtigt i kroppen.  

Er der en lille snert af frustration, uretfærdighed, skyldfølelse eller vrede i dit nervesystem, så kan det være direkte farligt for helbredet, hvis du prøver at affærdige det, der er sket ved at sige pyt.  

Det viser følgende forsøg med tibetanske munke.

Da jeg læste om denne forskning for nogle år tilbage, blev jeg dybt overrasket, prøv nu bare at høre her.  

Neuropsykolog Dr. Mario Martinez har lavet intens forskning – både blandt tibetansk buddhistiske og katolske munke – og han har gjort nogle opsigtsvækkende opdagelser, som har stor betydning for dit og mit helbred.  

Ikke et ondt ord om buddhismen, som jeg selv har været tiltrukket af siden jeg var teenager. Yoga, meditation, vegetarisk kost – jeg elsker og praktiserer det hele dagligt.  

Men – de tibetanske munke praktiserer loving kindness, dvs de fokuserer på kærlighed, venlighed og tilgivelse i ALT de møder – også deres værste fjender. Som bekendt har de nogle meget virkelige fjender, da kineserne igennem 7 årtier har fordrevet dem fra deres hjemland med vold og overgreb. 

At tilgive og rumme sine fjender. Det lyder dejligt og efterstræbelsesværdigt, ikke?  

Det viser sig bare, at det er ret så farligt for vores helbred, hvis tilgivelsen ikke kommer helt rent fra hjertet. Når vi springer direkte til tilgivelse på et tankeplan, uden at mærke de følelser, der naturligt kommer frem, når nogen begår uret mod os, undertrykker vi vreden.

Det giver ballade i kroppen, fordi det får immunforsvaret i gang med at producere smertestillende endorfiner, som hjælper os med at komme igennem perioder med følelsesmæssig eller fysisk smerte. Kroppen vil også producere adrenalin, som ændrer vores sukkerstofskifte til at producere mere glucose, så det kan strømme ud i musklerne og gøre os i stand til bl.a. at løbe hurtigere, når vi er i farefulde situationer.

Det er endnu engang vores intelligente krop, der gør det, der er nødvendigt for vores overlevelse. Men systemet er sat op til at vi kun kortvarigt kommer i krise situationer. Når vi ikke får afløb for vores følelser, fordi vi holder dem inde, oplever immunsystemet det som om vi konstant er i krise.

Når kroppen gennem længere tid har forhøjet niveau af endorfiner, øges blodsukkeret og insulinproduktionen falder, hvilket kan føre til Type 2 diabetes.  

Sjovt nok, er det lige præcis det der sker med de tibetanske munke. De har nemlig en langt større forekomst af diabetes end andre befolkningsgrupper.

Nu tænker du måske at det har noget med kost og andre forhold at gøre, men det er der selvfølgelig taget højde for i forsøget. Nedenunder lægger jeg et link til Dr. Martinez’ forskning, hvor han udførligt fortæller om det.

Dejlig mand at lytte på i øvrigt 😉  

https://youtu.be/A2Duu9JO6vg  

Nu videre til de katolske præster.

Hvis buddhisterne undertrykker deres vrede, hvad tror du så de katolske munke og nonner undertrykker mest?

Ja, det er noget med sex. Seksuel lyst er forbundet med skyld og skam for mange i den katolske tro og traditionelt lever katolske gejstlige i cølibat.

Vi kan nok godt regne med, at de undertrykker deres seksualitet temmelig meget.

(Og så er der også de klamme historier om de små kordrenge og præsterne, lad os gemme dem til en anden gang.)

Hvor ligger deres øgede forekomst af sygdom mon?

Hvis du gættede på kønsorganerne, havde du helt ret. De har nemlig stor forekomst af prostata og livmoderhalskræft!  

Hvad kan vi så gøre, for at undgå undertrykkelse af vores følelser? Skal vi rende rundt og råbe vores vrede ud og standse enhver vi går forbi på gaden og fortælle om vores sørgelige barndom?

Nej, naturligvis ikke!  

Det ville intet hjælpe og desuden er der en meget lettere tilgang.

Det der hjælper er, at vi er i KONTAKT med os selv.

Mærker hvad der foregår inde under motorhjelmen so to speak.

Være nærværende og accepterende overfor OS SELV og VORES følelser, ikke kun vores overfaldsmand.

Det behøver ikke tage særlig lang tid og ingen behøver at få noget at vide om det. Bare du selv ved det.

At du ved at det er okay at være vred, sorgfuld eller bange, når det nu er det du er. Så producerer kroppen nemlig serotonin (populært kaldet lykkehormonet) i stedet for endorfiner. Det får os til at føle os afslappede og tilfredse.

Løsningen er altså: FØRST vred, SÅ glad.  

Cirka hver 6.uge afholder jeg workshoppen “Bliv glad og fuld af selvværd”, hvor vi får forløst en hel del fortrængte følelser, så livsglæden kan pible frem helt af sig selv og du er også velkommen.  

Det var lige præcis det her, jeg længtes efter, da vi havde alle de mørke regnvåde, kolde dage i vinters.

En simpel, sanselig drøm om duftende frisk vasketøj på snor under blå himmel.  

Frydefulde sommerlængsler, der er så stærke og endnu stærkere, når de er uden for rækkevidde.

Og nu er det her endelig. I dag.

Lige nu!

Der hænger vasketøjet og der er den blå himmel.

Så skal jeg bare huske at nyde det.

Det kommer nemlig slet ikke af sig selv for mig, for hvis jeg ikke er bevidst om det, er min travle hjerne igang med at længes efter noget nyt.

Nu tog jeg lige mig selv i at glæde mig (lidt) til der igen skal gang i brændeovnen…altså helt ærligt, hvor åndsvagt er det lige?

Nå, men jeg tænkte at jeg nok ikke er den eneste, der har det sådan (det VED jeg, at jeg ikke er), så jeg tog et billede af det til deling og inspiration.

For måske kender du det selv? At længslen efter noget er større end nydelsen ved at opnå det, også selvom du har gået og sukket efter det længe?

Hvad længtes du efter i vinters, som du har mulighed for at gøre i dag, hvor solen og varmen er her?

Husk lige at gøre det, ikk?

Kærligst, Annette

PS. Har du svært ved at være i nuet og holde din opmærksomhed på alle de herlige, fede ting du faktisk har? Kommer du i stedet til at bekymre dig om det du ikke har og ikke når?

Tapping er som altid mit bedste råd og go-to redskab til centrering og nærvær. Kender du ikke metoden og punkterne, kan du lave en simpel google søgning eller lære dem af mig. For individuel session kan du booke en tid til Helhedsbehandling. 

Vil du hellere lære i en gruppe, hvor deltagerne altid får utroligt meget ud af hinanden, tror jeg du vil elske at deltage i en af mine workshops.