Kan vi afskaffe begrebet straf?

Kan vi afskaffe begrebet straf?

Hvad gør vi når en person i vores samfund har begået en fejl?
Vi straffer, hader, udstøder og latterliggør.
Vi siger, retfærdigheden ske fyldest, og som kulturkristne har vi stadig en indre retfærdighedssans, der siger øje for øje og tand for tand.
Vi tror på at dømme, vi tror på at fængsle og på at straffe.
Sjovt nok fortsætter vi med den praksis, selvom det vist er klart for enhver, at det virker stik modsat og har du først været straffet én gang, stiger risikoen for at du bliver det igen.

Denne afrikanske stamme, behandler syndere på en anden måde.
Når et medlem af stammen har gjort uret, bliver hun sat ind i midten af landsbyen og hele stammen samler sig rundt omkring hende, og fortæller alle de gode ting hun har gjort.
Stammen tror på, at hver person grundlæggende vil det gode, men at vi mennesker nogle gange begår fejl og at fejl er et råb om hjælp. De står sammen i fællesskabet, for at genskabe forbindelsen til hendes egen gode natur.

Kun med omsorg og accept tør vi slippe vores frygt
Fra starten af vores liv, ønsker vi alle det samme. At være en del af vores ”flok”. Uden flokken kan vi ikke overleve, det siger vores urinstinkt. Et menneskebarn kan ikke overleve ved egen hjælp.
Vi kommer åbne og naive i ordets bedste forstand, ind i denne verden og vi oplever alle at blive svigtet. Sultfornemmelse, oplevelse af kulde, hede eller smerte er noget vi alle som babyer bliver mødt med uden at forstå det. Det skaber frygt.
Senere kommer vi glædesstrålende hjem til mor med en tegning og hun skælder os ud over vi har fået maling på tøjet. Skuffelse. Vi får en lillesøster og bliver rasende jaloux og bange for det nye, og bliver vi skældt ud og får at vide vi skal være søde. Hverdagens små traumer.

Resultatet bliver, at vi tilpasser os, så vi kan overleve og undgå udstødelse.
Vi lærer at undertrykke de dele af os, som vi mærker ikke er acceptable. Og vi er lærenemme, så lærenemme, at vi er i stand til helt at glemme vores oprindelige følelser, som spontan glæde, jalousi, vrede, sorg, kreativitet og spiritualitet, afhængigt af hvad der er tilladt i den enkelte familie.

Det kan godt være de uønskede egenskaber er gemt, men de er ikke glemt. De lever bare i skyggen og der vokser de sig store og stærke. Vi vil ikke have noget med dem at gøre og ligesom vi gør med personer, der opfører sig forkert, undertrykker vi dem, udstøder dem, håner dem og straffer dem og går ubevidst rundt i en evig angst for, at de skal dukke op til overfladen igen. Bange for at blive afslørede. For at nogen skal opleve hvor dumme vi i virkeligheden er, hvor grådige, hvor egoistiske, hvor misundelige, hvor vrede, hvor iderige eller hvor glade.
Men pludselig en dag, midt i supermarkedskøen, hvor vi bliver sprunget over, i trafikken, på jobbet, når nogen trykker på de rigtige tangenter, så springer de frem og vi viser vores allermørkeste sider for verden. Bagefter kommer skammen.

Hvis vi nu, i stedet for at dømme vores indre banditter, giver dem omsorg, forståelse, kærlighed, tager dem frem i lyset og aer dem, puster på deres sår og siger du er elsket, ja så ligger de sig til at sove, trygge, rolige og mætte, velvidende at de ok, lige som de er.

Slutter vi fred med vores skyggesider, ja, så er vi måske næste gang ikke helt
lige så hurtige til at springe ud med en dom over alle de andre banditter, vi er omgivet af.

Fred være med det hele.

Træt af lægens receptblok?

Træt af lægens receptblok?

Så er du langt fra alene

Vores sundhedssystem er på randen af sammenbrud. Men måske er det slet ikke så tosset.

Mange har mistet troen på den receptpligtige medicin. Der er bivirkninger. Af og til så slemme, at de overstiger ubehaget af det oprindelige symptom.

I USA er den hyppigste dødsårsag bivirkninger af medicin!

Derfor er det bare helt naturligt, at flere og flere kigger efter alternativer. Men hvorfor giver medicin egentlig bivirkninger og hvordan kan det være, at akupunktur, healing og andre former for alternativ behandling skulle være bedre? Ja, det er der altså en rigtig fornuftig forklaring på.

Årsagen er, at de to måder at helbrede på, bygger på vidt forskellige videnskabelige tankesæt. Det medicinske, som er det fremherskende i det officielle system, funderet på lineær tænkning og videnskabsmænd fra det 17. århundrede, som Newton og Descartes. Et ordentligt og velordnet univers, hvor

…kroppen er en maskine der får funktionsfejl. Ved sygdom udskifter man den ødelagte del!

Det er dette udgangspunkt, der ansporer medicinalindustrien i dens søgen efter mirakelpiller og designergener.

Det andet tankesæt er holistisk og bygger på en forståelse af verden, som naturvidenskaben først når frem til en begyndende forståelse af, med Einstein og Bohr og udvikling af kvantefysikken. Et holistisk univers, hvor alting består af energi og der ingen faste naturlove findes. Det er her den alternative behandling og de årtusindgamle naturhelbredelses metoder finder sin forklaring, men det kan altså ikke bevises i den gængse forstand. Endnu. Men!

Alternativ behandling  er lige så velfunderet i videnskaben som receptpligtig medicin.

Den tager bare udgangspunkt i en ganske anden tese end den “moderne” lægegerning bygger på.

Moderne sat i anførselstegn, fordi fysikerne allerede i 1930’erne officielt tog kvantemekanikken til sig og erkendte at universet i virkeligheden består af energi.

Til stor skade for syge og behandlingskrævende mennesker, er dette desværre endnu ikke nået ind i lærebøgerne på medicinstudiet. Her bygges forskningen stadig på lineær tænkning og den misforståelse, at kroppens mekanismer kan forstås ved, at man skiller cellerne ad og studerer deres kemiske opbygning. De traditionelle forskere har med deres Newtonske forudindtagethed, helt overset den rolle, energi spiller for sundhed og sygdom.

I Kvanteuniversets informationsstrøm  er cellernes bestanddele vævet sammen i et komplekst netværk af kommunikation på kryds og tværs og en dysfunktion kan opstå på grund af fejlkommunikation i en hvilken som helst af disse ruter. For at forstå dette kræves meget mere indsigt end hvis man bare skal justere en af komponenterne med medicin. Den lineære tankegang med apparatfejlsmodellen er end ikke i nærheden af at give os en præcis forståelse for sygdom og det er tydeligt hvorfor det går så galt med medicinen, når man forstår dette.

Hver eneste gang man piller ved noget i en helhed, vil det påvirke alle de andre dele. 

Hør her et eksempel på kroppens fine holistiske måde at arbejde på. Hvis vi f.eks får udslæt på grund af berøring med en giftig plante, vil der komme en forfærdelig kløe. Kløen opstår på grund af histaminudskillelse, der aktiverer en inflammatorisk reaktion på plantens allergen. Der er jo ikke nogen grund til at man skal have kløe over hele kroppen, så der udskilles kun histamin på det lokale sted hvor udslettet er.  Det samme sker, hvis man udsættes for en traumatisk oplevelse i sit liv. Der udskilles histamin i hjernen, som øger blodtilførslen til nervevævet og forstærker de neurologiske processer, der er nødvendlige for at overleve. I dette tilfælde udskilles histaminet kun i hjernen, ikke andre steder i kroppen.

De fleste af medicinalindustriens medikamenter har slet ikke denne raffinerede måde at virke på.

Det er her bivirkningerne kommer ind i billedet.

Når man tager antihistamin for at dæmpe en allergisk reaktion, fordeles den medicin der indtages, i hele systemet og påvirker histaminreceptorer overalt i kroppen. Det kan godt være det umiddelbart giver lindring til kløen, men samtidig påvirker det hjernen og sløver hele kroppen, så man bliver træt og døsig. Det var ikke meningen!

Nu virker det måske ikke så faretruende at blive lidt døsig, men prøv at erstatte histamin med syntetisk hormon, som virker dæmpende på hedeture, men forstærker risikoen for brystcancer. Kemoterapi, som måske kan slå cancerceller ned, men til gengæld smadrer hele immunsystemet, så patienten bliver så sårbar, at en simpel forkølelse kan slå ham ihjel. Dette er ikke tænkte eksempler, det er veldokumenteret fakta, som lægemiddelindustrien er helt klar over. Og som jeg desværre alt for ofte møder i klinikken. Og hvorfor? Når nu vi har den fineste krop, som kan selv, når bare vi giver den de rette omstændigheder? For en som mig, som har arbejdet med energiterapi hele mit liv og dagligt oplever det fine mirakel af patienters kroppe, der heler sig selv via akupunktur, kostændringer, fine justeringer i følelsesliv og tankemønstre, er dette fuldstændigt uforståeligt.

Heldigvis er der et stort paradigmeskifte i gang.

Folk er nemlig ved at se hvad det er der sker og søger ikke bare alternativ behandling som et fix-mig-nu-og-her, men også en forståelse for hvordan verden hænger sammen. I takt med den øgede bevidsthed og lysten til at tage ansvar for eget helbred, træder flere og flere kompetente og vidende biologer, forskere og læger frem og deler deres livssyn, som bygger på et kvanteholistisk verdensbillede. En af disse er cellebiologen dr.Bruce Lipton, som har inspireret mig til at skrive denne artikel. Han kommer til DK i næste weekend d.3. og 4. oktober og hvis du har bare den mindste nysgerrighed overfor emnet sundhed og sygdom, så und dig selv en billet til hans foredrag. Jeg har sikret mig min.