Så skadeligt er det for helbredet at undertrykke følelser

Så skadeligt er det for helbredet at undertrykke følelser

Øver du dig også i at sige pyt og lige få sat tingene i perspektiv, før du spasser helt ud over tilsyneladende småting?

Det er en udemærket ide, for de fleste af os har fundet ud af, at indædt bitterhed kun går ud over os selv og at tilgivelse er vejen frem.

MEN, pas nu på med at sige pyt til alting!

Det er ikke alt, der skal rummes og tilgives lige med det samme.  I hvert fald ikke, hvis det ikke føles pyt-agtigt i kroppen.  

Er der en lille snert af frustration, uretfærdighed, skyldfølelse eller vrede i dit nervesystem, så kan det være direkte farligt for helbredet, hvis du prøver at affærdige det, der er sket ved at sige pyt.  

Det viser følgende forsøg med tibetanske munke.

Da jeg læste om denne forskning for nogle år tilbage, blev jeg dybt overrasket, prøv nu bare at høre her.  

Neuropsykolog Dr. Mario Martinez har lavet intens forskning – både blandt tibetansk buddhistiske og katolske munke – og han har gjort nogle opsigtsvækkende opdagelser, som har stor betydning for dit og mit helbred.  

Ikke et ondt ord om buddhismen, som jeg selv har været tiltrukket af siden jeg var teenager. Yoga, meditation, vegetarisk kost – jeg elsker og praktiserer det hele dagligt.  

Men – de tibetanske munke praktiserer loving kindness, dvs de fokuserer på kærlighed, venlighed og tilgivelse i ALT de møder – også deres værste fjender. Som bekendt har de nogle meget virkelige fjender, da kineserne igennem 7 årtier har fordrevet dem fra deres hjemland med vold og overgreb. 

At tilgive og rumme sine fjender. Det lyder dejligt og efterstræbelsesværdigt, ikke?  

Det viser sig bare, at det er ret så farligt for vores helbred, hvis tilgivelsen ikke kommer helt rent fra hjertet. Når vi springer direkte til tilgivelse på et tankeplan, uden at mærke de følelser, der naturligt kommer frem, når nogen begår uret mod os, undertrykker vi vreden.

Det giver ballade i kroppen, fordi det får immunforsvaret i gang med at producere smertestillende endorfiner, som hjælper os med at komme igennem perioder med følelsesmæssig eller fysisk smerte. Kroppen vil også producere adrenalin, som ændrer vores sukkerstofskifte til at producere mere glucose, så det kan strømme ud i musklerne og gøre os i stand til bl.a. at løbe hurtigere, når vi er i farefulde situationer.

Det er endnu engang vores intelligente krop, der gør det, der er nødvendigt for vores overlevelse. Men systemet er sat op til at vi kun kortvarigt kommer i krise situationer. Når vi ikke får afløb for vores følelser, fordi vi holder dem inde, oplever immunsystemet det som om vi konstant er i krise.

Når kroppen gennem længere tid har forhøjet niveau af endorfiner, øges blodsukkeret og insulinproduktionen falder, hvilket kan føre til Type 2 diabetes.  

Sjovt nok, er det lige præcis det der sker med de tibetanske munke. De har nemlig en langt større forekomst af diabetes end andre befolkningsgrupper.

Nu tænker du måske at det har noget med kost og andre forhold at gøre, men det er der selvfølgelig taget højde for i forsøget. Nedenunder lægger jeg et link til Dr. Martinez’ forskning, hvor han udførligt fortæller om det.

Dejlig mand at lytte på i øvrigt 😉  

https://youtu.be/A2Duu9JO6vg  

Nu videre til de katolske præster.

Hvis buddhisterne undertrykker deres vrede, hvad tror du så de katolske munke og nonner undertrykker mest?

Seksuel lyst er forbundet med skyld og skam for mange i den katolske tro og traditionelt lever katolske gejstlige i cølibat.

Vi kan nok godt regne med, at de undertrykker deres seksualitet temmelig meget.

(Og så er der også de klamme historier om de små kordrenge og præsterne, lad os gemme dem til en anden gang.)

Hvor ligger deres øgede forekomst af sygdom mon?

Hvis du gættede på kønsorganerne, havde du helt ret. De har nemlig stor forekomst af prostata og livmoderhalskræft!  

Hvad kan vi så gøre, for at undgå undertrykkelse af vores følelser? Skal vi rende rundt og råbe vores vrede ud og standse enhver vi går forbi på gaden og fortælle om vores sørgelige barndom?

Nej, naturligvis ikke!  

Det ville intet hjælpe og desuden er der en meget lettere tilgang.

Det der hjælper er, at vi er i KONTAKT med os selv.

Mærker hvad der foregår inde under motorhjelmen so to speak.

Være nærværende og accepterende overfor OS SELV og VORES følelser, ikke kun vores overfaldsmand.

Det behøver ikke tage særlig lang tid og ingen behøver at få noget at vide om det. Bare du selv ved det.

At du ved at det er okay at være vred, sorgfuld eller bange, når det nu er det du er. Så producerer kroppen nemlig serotonin (populært kaldet lykkehormonet) i stedet for endorfiner. Det får os til at føle os afslappede og tilfredse.

Løsningen er altså: FØRST vred, SÅ glad.  

Cirka hver 6.uge afholder jeg workshoppen “Bliv glad og fuld af selvværd”, hvor vi får forløst en hel del fortrængte følelser, så livsglæden kan pible frem helt af sig selv og du er også velkommen.