Jeg håber aldrig vi kommer tilbage til normaltilstanden før Corona krisen igen.
Det er sådan jeg har det dybt i mit hjerte. Og før du overvejer, om jeg mon er ligeglad med dem, der bliver syge og alle dem, der knokler på hospitaler og i servicesektoren for at holde os alle oven vande, så lad mig udtrykke min dybe respekt og beundring for dem og min varme empati for dem der er ramt.
Alligevel håber jeg virkelig aldrig vi kommer tilbage til den verden vi kendte. En verden med stigende ulighed mellem rig og fattig, en smeltende indlandsis, kødproduktion uden respekt for liv. En skævvredet verden, hvor penge har magten og vækst er et mål i sig selv.
Det er den normaltilstand vi har kendt indtil nu og jeg mener ligesom mange andre, at der længe været noget ravruskende galt.
Der er en masse konspirationsteorier i omløb i disse tider. Det er helt normalt at søge forklaringer, når store omvæltninger sker.
Personligt tror jeg ikke det er en sammensværgelse fra hverken vaccine industrien eller en skjult politisk dagsorden, så der kan installeres 5G, selvom jeg ikke afviser muligheden af, at det kunne være sandt. Jeg har ikke for 5 ører tillid til, at hverken medicinalindustrien eller teleselskaberne tænker på andet end egen profit.
Derimod tror jeg, at denne krise er en helt naturlig kæmpe bøvs fra naturens side. Ikke som en straf. Straf er et menneskeligt træk, ikke noget den øvrige natur beskæftiger sig med. Til gengæld er naturen mester i at regulere og udskille. At overleve ved at forvandle det, der ikke kan stå selv, til det der kan. Lade det gamle dø og ud af asken føde det nye.
Jeg ser for mig sommerfuglelarven, der ved metamorfose udfolder sig som en farvestrålende sommerfugl. Imens den er i gang med at krænge puppen af, må det opleves som en kæmpe krise. Hvis larven kunne tænke som et menneske, ville den opleve at være fanget, og gå i panik over ikke kunne se vejen ud. Men den følger en impuls til bevægelse, trækker på tidligere generationers nedarvede visdom og kæmper støt og roligt, for at komme fri af den stramme puppe. Livskræfterne er så stærke, at selvom den ikke ved hvad der skal ske på den anden side af pubben, så bliver den ved med at gå mod lyset. Og ender med at udfolde sine smukke vinger, ryste dem lidt og begive sig ud i sit liv.
Det vi har fået lige nu, er en enestående chance for vores egen metamorfose. For at gøre status og huske at vi er gæster på en fortryllende jordklode, der har tilbudt os en overflod af skønhed. Lad os takke den og genfinde vores oprindelige respekt for den natur og det vidunderlige liv, der er muligt her.
Lad os skabe en ny verdensorden, en ny normal, hvor det der har reel værdi for mennesker får magten. Omsorgsfuld pleje, venskaber, kærlige familie relationer, naturen. At dyrke jorden bæredygtigt med fremtidige generationer for øje, at undervise børnene. Leg, kunst, musik.
Kom. Kom. Kom med mig!
Lad os gøre det. Lad os støtte og løfte hinanden i troen på, at det rent faktisk er muligt. Også selvom vi ikke ved hvordan det skal gøres. Lad os følge intuitionen og lægge planlægning og behov for kontrol og logisk forståelse til side et øjeblik, for i metamorfosen er det en anden intelligens der er brug for. Den spirituelle intelligens.
Lad os åbne os for impulserne fra tidligere generationer, lad os bringe visdommen med ind i vores nutid, lad os lade alt det, der ikke længere er i overensstemmelse med naturens åndedrag dø og lad nye spirer af liv og skønhed vokse frem.
Lad os gå ind i metamorfosen, fuld af tillid, fri af frygt, i kærlighedens navn. Tak.
