Terapeutisk velvære retreat
for kvinder
7 intense og transformerende dage med EFT tapping, meditation og yoga.
Designet til dig, der længes efter overskud, livsglæde og ro i sindet
Kan du genkende noget af det her?
Du har været stresset igennem en periode og har brug for at komme ovenpå igen?
Du har en masse drømme og ønsker for hvordan dit liv skal være, men hverdagen kører på autopilot med pligter og arbejde, uden du rigtig får gjort det du i virkeligheden vil. Og pludselig er det mandag igen.
Du har arbejdet med din personlige udvikling, men alligevel mangler der noget. Nu er du klar til at gå i dybden og forandre de grundlæggende mønstre.
Måske kender du også det her:
Du har virkelig brug for hvile, men når du lægger dig på sofaen, kan du ikke finde ro.
Du har en person eller et problem i dit liv, der igen og igen gør dig ked af det, selvom du har prøvet ALT.
Du ved udemærket godt, at du skal tænke positivt, men du kan ikke styre de negative tanker.
Uanset hvor længe du venter, så går stress, uro og frustration sjældent væk af sig selv
På dette retreat vil du opdage:
Hvorfor det betyder alt, at få ryddet grundigt op i dit indre
Hvad det er fra din fortid, der giver problemer i dag
Hvordan netop du vender skuden og bliver meget mere fri, glad og fuld af selvværd.
Det betyder at:
En herlig og smittende tilfredshed sniger sig ind i dit liv.
Du endelig kan holde op med at bekymre dig om hvad de andre tænker.
Du føler dig god nok som du er.
Du tør kaste dig ud i nye projekter og oplevelser, måske også dem der før var en uopnåelig drøm.
Du elsker dig selv og andre mere intenst.
Du bliver fuld af håb for fremtiden.
JA TAK! DET LYDER GODT! HVORDAN TILMELDER JEG MIG?
For tiden afholder vi desværre ikke retreats, men du kan booke et en-til-en retreat med Annette, også i DK.
Skriv til info@akupunktur-bach.dk eller ring på 41439901, hvis du er interesseret i en hel dag eller weekend kun for dig, hvor vi kommer i dybden med dine udfordringer, og jeg hjælper dig med at genfinde din livsglæde og styrke.
Et en-til-en retreat indeholder mange af de samme elementer som vores retreat i Grækenland, men du er den eneste deltager og derfor har jeg 100% fokus på dig og det du har brug for.
Hold øje med hjemmesiden annetteloewe.dk, hvor jeg annoncerer nye reterats og workshops
Du skal vide at:
Dette er ikke et kursus i positiv tænkning.
Men at optimisme alligevel er et af de resultater, du får med hjem. Der bliver gået til stålet – kærligt og nænsomt, med fokus skarpt rettet mod det sted, hvor skoen trykker.
Du vil opleve, at de ændringer der sker, er helt inde på celleplan. En transformation i din underbevidsthed.
Jeg har fået en meget mere grundlæggende positivitet, som stadig holder her 5 måneder efter kurset er slut, og selvom hverdagen på mit job er blevet endnu mere udfordrende og travl, slår det mig slet ikke ud som det gjorde før.
Til dem der er i tvivl om de skal tage med, siger jeg:
Kom af sted!
Det er den bedste investering, du kan gøre i dit liv og det bedste, du kan gøre for dig selv og dine kære.
Alle i din nærhed vil få glæde af at du vælger at investere i dig selv
Helle Trebbien
Jeg havde brug for at komme ned i gear, og komme langt væk fra alle de daglige opgaver i min hverdag, som jeg konstant lod stjæle mit fokus, så jeg ikke helt nåede at forholde mig til mig selv.
Selvom jeg syntes at jeg havde det godt i forvejen, er jeg blevet endnu mere glad og tilfreds efter kurset. Jeg har lært mig selv bedre at kende og det smitter af på min familie.
Jeg anbefaler rejsen til alle der har brug for selvforkælelse, afstresning og personlig udvikling i godt selskab.
Hele ugen foregår i trygge og smukke rammer med fokus på sundhed i både krop og sjæl.
Tenna FaldtMorgenyoga
Meditationer og Energiterapi
Små eksklusive og trygge hold
Stærk gruppeproces med Tapping
Silent walks i den smukke natur
Havbad og privat pool
Mød dine rejseledere:
Annette Løwe
Jeg brænder for at hjælpe kvinder med at styrke deres selvværd og har over årene udviklet en stærk evne til at leve mig ind i følelserne hos det menneske jeg sidder overfor og er god til at trække essensen frem, så det bliver tydeligt hvor der skal fokuseres.
Min tilgang til at hjælpe andre er (sagt med et smil på læben) en “no – bullshit” attitude.
Det betyder at du ikke får medlidenhed og forstillelse, men til gengæld medfølelse, masser af kærlighed og ærlig feedback.
Jeg er ikke bange for at dykke ind i de mørke sider af sindet og tage dem frem i lyset, så de kan blive healet, gerne akkompagneret af humor og en let og lys tilgang til livet.
Jeg er akupunktør, bachterapeut og spirituelt orienteret psykoterapeut og har gennem 25 års aktiv praksis hjulpet mere end 2000 kursister og klienter via personlige konsultationer, kurser og retreats til et gladere liv.
Dorthe Sinkbæk
Jeg er optaget af sundhed på alle planer.
Den mad vi indtager, vores tanker, det vi fortæller os selv og andre, vores åndedræt, bevægelse – “det hele menneske”.
Derfor har jeg meget fokus på kroppen, som terapeutisk redskab.
Ansvarlighed – en af Gestaltterapiens grundpiller – at tage ansvar for sit liv og i alle relationer. At kunne støtte andre i at påtage sig det ansvar det er, at være herre i eget hus og stå op for sine handlinger, det er det jeg brænder for.
Udover en-til-en terapi, arbejder jeg også med sorg/skilsmisse grupper.
Jeg har en bred vifte af kropsterapeutiske uddannelser og har været selvstændig behandler/terapeut i 23 år.
Medlem af Dansk Psykoterapi Forening MPF.
Programmet
Undervisningen er delt op i formiddags- og eftermiddags sektioner. På dag 4 holder vi fælles fridag.
Formiddage
Her har vi fokus på den mentale og følelsesmæssige bevidsthed. Du kan bl.a. møde:
EFT TAPPING
Moderne psykologi møder østens akupunktur. Vi tapper blidt på udvalgte akupunkturpunkter, imens vi fokuserer på kroppen og alle de følelser, der gør ondt. Det sætter os i direkte kontakt med underbevidstheden og giver os mulighed for at slippe gamle traumer, nulstille nervesystemet og er en naturlig, bæredygtig vej til et positivt og energimæssigt lettere livssyn.
DRAMATREKANTEN
Offer, skurk eller redder?
Du er sikkert ikke bevidst om det, men flere gange i løbet af dagen, spiller du en af disse roller. Hvilken rolle har du tendens til at falde i? Det finder du ud af på kurset.
Du lærer også hvordan du kan bruge din rolle til at løfte dig selv op til lederskab, i stedet for at køre rundt i en ring af frustration, offermentalitet og medlidenhed.
MEDITATION & VISUALISERING
Vi guider gruppen til dejlige indre rejser. Det giver nye indsigter og et stærkt nærvær. Du føler dig mere levende og i kontakt, når du tilllader dig selv at bruge din vejrtrækning til at komme ind i en dejlig hviletilstand, lader din indre stemme tale og oplever en dyb og smuk kontakt til sjælens inderste ønsker. Du behøver ikke have erfaring med meditation, bare medbring et åbent sind.
SPIRITUEL INTELLIGENS
Du kender den praktisk/logiske intelligens(IQ) og den følelsesmæssige intelligens(EQ), men når du udvikler din spirituelle intelligens(SQ) får du fat i din sjæls højere formål. Kærligheden, samhørigheden, det fælles ansvar vi har for vores klode.
Få et indblik i EQ og SQ og hvordan du kan bruge det aktivt til at opnå glæde og fred i dit liv.
Silent walking
Guidede vandreture uden snak. En effektiv og dejlig øvelse i nærvær.
Flydeøvelser
I hav eller pool
Bodyscrub
Med magnesium salt og æteriske olier
Akupunktur
Skøn, helende og afslappende akupunktur.
Meditationer
og guidede visualiseringer
Åndedrætsøvelser
Fokus på vejrtrækning
Donna Eden Energiøvelser
Balance og godt humør
Personlig plan til tiden efter kurset
Så du holder fast og fortsætter din nye frie vej.
Pris
Din investering i dette retreat, som du vil kunne få glæde af langt ud i fremtiden:
Kursus pris: 6.000 kr. For dette beløb får du to erfarne terapeuters omsorg og personlig vejledning, akupunkturbehandling, dybdegående terapi i tryg lille gruppe, EFT Tapping, meditationer, silent walks, yoga og en masse værdifuld coaching, skræddersyet til netop dig.
Selve opholdet koster 7.000 kr. Dette inkluderer overnatning i delt dobbeltværelse i den skønne private villa(ønsker du enkeltværelse er det 1.000 kr. oveni), privat kok, som har skræddersyet en sund og lækker menu til os, kørsel i to lejede biler samt middag på den lokale Taverna. På fridagen er der mad i villaen, men vælger du at tage ud på egen hånd, står du selv for dit måltid denne dag.
Det eneste du selv skal sørge for, er din flybillet til Kreta.
FAQ – Har du nogle spørgsmål?
PASSER DET TIL SÅDAN EN SOM MIG?
Hvis du er kvinde og har bare den mindste lyst til at gøre dit liv sjovere, federe og mere frit, så er det noget for dig.
Uanset om du aldrig før har arbejdet med din personlige udvikling eller om du har guldmedalje i gruppeprocesser, vil du få en hel masse ud af det.
Det er DIN personlige proces vi hjælper dig med.
DER ER MANGE RETREATS, HVORFOR VÆLGE JERES?
Vi har selv været på et hav af retreats og er aldrig blevet skuffede, det er altid dejligt.
Det vi dog har manglet, er en tur hvor det handlede om sundhed på ALLE planer. De fleste retreats tilbyder wellness og yoga, men at kombinere det med den grad af personlig udvikling som vi leverer, det har vi ikke fundet andre steder. Det er derfor vi har lavet denne tur. Vi håber du har lyst til at opleve det selv.
JEG ER ALT FOR GENERT TIL GRUPPETERAPI
Det kender vi selv indefra. Især Annette har været så vildt genert, at bare der var mere end to personer tilstede, turde hun ikke sige noget, fik hjertebanken, tør hals og ville bare løbe langt væk fra gruppen. Vi lover dig, at stemningen på kurset er så tryg og kærlig, at når først du er i gang, vil du undre dig over, at du var så bange for det.
JEG VIL GERNE, MEN DET ER SIMPELTHEN FOR DYRT
Alene terapi delen svarer til 15 timers egenterapi til en værdi af 18.000 kr.
For under 1/3 af prisen (kursus gebyret er 6000, resten er overnatning og forplejning) får du også den uvurderlige bonus i form af en lille gruppe af kvinder, der har det fuldstændig som dig.
Du vil sikkert også opleve, at blusen, tasken og de nye sko du ellers kunne finde på at købe, for at stive dit selvværd af og komme i bedre humør et kort øjeblik, ikke længere føles så presserende, når du har mærket hvad det vil sige at være inderligt i ro med dig selv.
Dertil kommer ny viden i form af sund levevis, masser af yoga, mindfulness, kropsterapi og akupunktur behandlinger.
HVORFOR ER DER IKKE PLADS TIL MÆND?
Vi arbejder også meget gerne med mænd, men har erfaret at når vi samler et hold kun med kvinder, åbnes der op på en anden og dybere måde, end når kønnene er blandet. Hvis du er mand og bare brænder for at komme på udviklingskursus, er du velkommen til at kontakte os, så kan vi komme med en anbefaling til andet kursus.
MIT PROBLEM ER ALT FOR STORT
Det vi hyppigst hører fra kursister er, at de har gået med sorg, jalousi eller andre svære følelser i årevis og føler det er et livsvilkår, som de har lært at leve med. Men EFT tapping er helt anderledes og selv de dybeste problematikker kan løftes og frigøres. Giv dig selv denne chance og lad os vise dig vejen til meget mere livsglæde.
Det har været et helt fantastisk magisk og skønt kursus. Vi har arbejdet, trukket vejret helt ned i maven, grædt og grinet.
Terapien er fantastisk, nærværende, rummende, kærlig og provokerende. Der var indføling og intuition som gavner og skubber.
Giv dig selv en gave og meld dig til, der er så megen kærlighed.
DortheSe mange flere udtalelser HER
Før kurset var jeg dybt ulykkelig og anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg blev mødt med et kæmpe nærvær, jeg følte mig set og forstået. Her bagefter er jeg enormt lettet, har fået kærlighed til mig selv og accept af mig selv, der kommer inde fra.
Med EFT har jeg fået redskaber til at tackle svære tanker og følelser som fylder inde i mig, og det er en gave aktivt at kunne gøre noget ved og samtidigt acceptere den tilstand man er i.
Jeg er lykkelig over at jeg tog mod til mig og tog med. Det var en hjælpende hånd til at begynde at elske og acceptere mig selv, og jeg vil på det kraftigst anbefale andre at gøre det samme.
Emma Louise
Hvordan melder jeg mig til?
For tiden afholder vi desværre ikke retreats.
Skriv til info@akupunktur-bach.dk eller ring på 41439901, hvis du er interesseret i en hel dag eller weekend kun for dig, med Annette som din terapeut.
Et en-til en retreat, hvor vi kommer i dybden med dine udfordringer, og jeg hjælper dig med at genfinde din livsglæde og styrke.
Et en-til-en retreat indeholder mange af de samme elementer som vores retreat i Grækenland, men med 100% fokus på dig.