En genial måde, at forstå dig selv og alle dine forhold på.

Brug testen til at se på, hvordan du selv muligvis bidrager til konflikterne i dit liv. Den vil give dig personlige svar på, hvordan du stopper skadelige konflikter og får mere af alt det fede til at ske i dine relationer. 

Dramatrekanten er en psykologisk model, udtænkt af Psykiateren Stephen Karpman. Den består af tre roller, et Offer, en Redder og en Skurk og viser hvordan vi, helt uden at ville det, påtager os forskellige roller. Når vi gør det, skaber det konflikter.

Vi spiller alle disse roller en gang imellem og vi gør det i den bedste mening, for det er sådan vi har lært det hjemmefra. 

 

Desværre forstår vi ikke, at det ødelægger vores relationer og kan give os stress, frustration, skyldfølelse og ensomhed.

Fælles for de 3 roller er, at vi sætter spillet i gang, enten bevidst eller ubevidst, som en automatisk beskyttelsesmekanisme, hver gang vi vil undgå konsekvenserne af noget vi har sagt, gjort eller følt og som opleves som skamfuldt.

Når vi er i trekanten, føler vi os enten hjælpeløse eller er i gang med at overtræde andres grænser.

Det er ikke sikkert vi når at tænke det, men vi oplever det som en følelse af ubehag. Faktisk vil vi netop på et tankeplan, retfærdiggøre os selv og forklare hvorfor vi gør dit og dat og at vi er i vores gode ret.

Det gør vi så, ved at forsøge at skyde skammen fra os og over til nogle andre i spillet. 

Igen – bevidst eller ubevidst.

Det kan være til alle omkring os, både dem tæt på, altså vores forældre, børn, søskende, chef, kolleger, kæreste, men det kan også være i den større skala, f.eks. samfundet, “de fremmede” eller regeringen. 

Hvis modparten bider på, dvs. hvis de er villige til at hoppe med på spillet og ikke er bevidste nok til at sige fra, er spillet i gang. Det kan f.eks være, at han eller hun bliver rasende, skuffet, overansvarlig eller ulykkelig, alt efter hvilken yndlingsrolle de har. De vil føle trang til at reagere, slå igen, og selv komme af med den ubehagelige følelse. Og vupti – så kan dramaet køre videre.

 

Men hvorfor gør vi det, når det skader os selv?

Motivet bag spillet, er at komme af med følelser vi ikke kan lide. Desværre er det en kort fornøjelse, for i stedet kommer vi til at sovse os mere ind i en konflikt.

Drama kan kun leve i et miljø, hvor der er skyld, skam, tabu og manglende ansvar. Hvis der er åben, ærlig og klar kommunikation, dør det hurtigt ud. 

Der skal to til at skændes, som man siger. Så længe vi til stadighed forsøger at forklare os, hente støtte hos andre og søge oprejsning og retfærdighed, bidrager vi bare til spillets gang.

Hvad er din egen rolle?

Vi har alle har en favoritrolle, som vi har skabt, for at klare os bedst i den familiedynamik vi voksede op i. Det er yndlingsrollen, den vi per automatik kommer til at søge hen i, når vi er under pres.  Vi er vokset op med rollerne og har set dem alle tre udspille sig i familien og i samfundet. Hvis en rolle er optaget, og der er behov for noget drama, kan vi snuppe en af de andre roller, for at holde spillet i gang. Det er også muligt, at du genkender dig selv ligeligt i alle rollerne.

I familier med en høj grad af følelsesmæssig intelligens, vil spillet ikke forekomme lige så stærkt, som i familier af mere dysfunktionel karakter. Hvis der har været misbrug af alkohol eller andet i hjemmet, vil Dramatrekanten have kørt for fuld udblæsning.

Vi kommer alle til at cirkulere rundt mellem positionerne.

Det er derfor vi kan opleve at gå fra at føle os trådt på og ulykkelig til rasende og hævntørstig på 5 minutter.

Jeg vil vise, hvordan du kan stoppe dramaet i dit liv, ved at turde kigge åbent og ærligt på dig selv og dine motiver for at gøre, som du gør.

Og ved ikke at vente på, at “de andre” skal opføre sig anderledes.

De tre roller

Lad os kigge på de enkelte roller, Offeret, Skurken og Redderen, så du kan se, hvilken rolle du har tendens til at høre hjemme i. Dernæst får du redskaberne til at slippe ud.

Forsøg at holde dig helt åben, når du læser dette. Det kan godt virke ret provokerende, for jeg overdriver og beskriver rollerne i deres ekstreme form, for at de skal være lettere at genkende. Men du skal kigge efter mønstrene og fornemme, hvor du kan genkende sider af dig selv i de karikerede figurer.

Når positionerne i det følgende omtales, vil de være skrevet med stort begyndelsesbogstav, for at adskille den dramatiske rolle fra helt reelle ofre, reddere og anklagere, hvor det ikke handler om dysfunktionelle personlige reaktioner. Det kunne jo eksempelvis være ofrene for et terrorangreb, falckredderen og anklageren ved en domstol.

Offerrollen 

Offeret er den centrale position, da  alle medspillere i dramatrekanten ender som Offer uanset hvilken position vi starter i. Hvis der ikke er noget Offer, kan spillet ikke spilles. 

Du er Offer, i hver eneste situation i dit liv, hvor du ikke synes du selv kan gøre noget for at komme ud af den knibe eller konflikt, du befinder dig i. 

 

En karikeret måde at se Offeret på, er den svage, uselvstændige og klynkende person. Det er Maude fra Matador, der med hånden på panden og tårer i øjnene går op og lægger sig, fordi verden igen har været hård imod hende.Hun forventer at hendes mand skal komme op og trøste hende, og erkende at han er skyld i hendes ulykkelighed.I mens hun ligger der og venter forgæves, skifter hun til anklagerens position, fordi hun begynder at rase imod manden over, hvor tarvelig han er og nu vil hun have hævn.

Det er nemt at genkende et Offer, når vi tænker på Maude. Men vi har alle et mere eller mindre skjult Offer inde i os, som engang imellem kommer frem.

Hvis du selv har offeret som start- eller yndlingsposition, har du tendens til at blive slået ud af ydre omstændigheder, og ser mange bekræftelser på, hvor uheldig du er. Du oplever igen og igen, at det gode liv bare ikke kommer til dig. Du synes at andre er så dygtige og er helt klar over, at du bare ikke kommer op på det niveau.

Det er også Offeret der siger: “Tænk hvis man kunne spille et instrument. Dem der kan er bare heldige”.  Man glemmer lige at tænke på alle de timers intensiv træning, der ligger bag, og føler kun misundelse.

Kodeordene er selvudslettende, svag, naiv og uskyldig. Der er en skjult forventning og et håb om, at nogen kommer og hjælper. Den misforståede tankegang er, at du tror du ikke selv har de kompetencer, der skal til. Du er blevet snydt for dem. Du har simpelthen ikke fået de samme chancer som andre og derfor må “nogen” hjælpe dig.

Offeret vil ofte søge bekræftelse og sladre om den onde Skurk(samfundet, partneren, barndommen, chefen) til andre, som hun/han så håber vil træde i Redder position og trøste, indgyde håb og dermed få de ubehagelige følelser til at gå væk for en stund. Ofte vil et Offer åbent erkende sin egen hjælpeløshed og endda give både æren og skylden for hhv. sine egne succés’er og fiaskoer til andre.

Men Offeret manipulerer også andre til at gøre tingene for sig. Igen – bevidst eller ubevidst.

Offerrollen er ofte blevet skabt af at være vokset op hos en Redder, som har curlet for dem i barndommen og de har fået den overbevisning, at de er mere eller mindre uduelige og inkompetente. Det er ofte de yngste søskendes yndlingsrolle og jeg kan som lillesøster tydeligt genkende mig selv her.

Har du nogensinde hørt dig selv tænke:“Jeg har prøvet alt, men ligemeget hjælper det” Eller: “Ingen forstår mig og ingen fatter hvor svært jeg har det.” Lige dér i det øjeblik var du Offer, også selvom du ikke kan genkende dig selv i den karikerede udgave.

Skulle man sætte en diagnose på, kan det være her vi finder en tendens til tungsindighed og i yderste konsekvens depression. 

 

Redderens rolle

Hvis der er en person i dit liv, som du altid synes det er synd for og føler det er dit ansvar at hjælpe, vil du måske blive overrasket, når du om lidt finder ud af, at det måske ikke er sådan du for alvor kan hjælpe ham eller hende.

Tværtimod kan du gøre det sværere for personen, at blive stærk og selvstændig.

Redderen er den selvopofrende rolle, Det er den, som føler sig både forpligtet og i stand til at hjælpe og har en tendens til at tage andres byrder på sig. Hvis du er Redder, kommer du nogle gange til at blande dig og komme med gode råd, også selvom du ikke er blevet spurgt. 

Du står parat med en hjælpende hånd og planlægger din hverdag ud fra hvem der har brug for dig hvornår.  

En Redder kan være vokset op som den ældste i en søskendeflok, men også andre familiekonstellationer, kan ligge til grund for Rederens udvikling. Der har formentlig været et miljø, hvor de voksne ikke var i stand til at tage det fulde ansvar, derfor måtte du gøre det selv. Du blev voksen for tidligt.

Den misforståede og ubevidste tankeform bag Rederens position er: “Jeg er ikke noget værd, hvis der ikke er nogen, der har brug for mig”. 

Derfor finder hun et offer, der kan få hende til at føle sig set, anerkendt og uundværlig.

Hun tænker ikke på, at ved at fjerne sten fra offerets vej, gør hun bare offeret endnu mere uselvstændig og hjælpeløs.

Det er her med-misbrugeren til personer med f.eks. alkoholmisbrug ofte findes. Med-misbrugeren kender og elsker sin misbrugers fine sider og uanset hvor meget overgreb, modbydelighed og evt. vold misbrugeren byder hende, er håbet altid for Rederen, at hun kan hjælpe den elskede – far, mor, partner, barn, ven – til at finde det bedste frem i sig selv igen. Det meste af tiden går med at tænke over, hvordan hun bedst kan hjælpe.

Redderen vil gerne være god og gør derfor meget, for at blive anerkendt. Også selvom det går ud over hendes egne behov. Det fører i sidste ende til at Redderen skifter position til offerrollen, for i længden er der ikke nogen, der kan klare at være den eneste, der giver. 

På et tidspunkt vil hun føle sig udnyttet og måske endda gå i en martyr position og sige: “Hvorfor er der aldrig nogen, der gør noget for mig, jeg har gjort alt for dem og nu føler jeg det er min tur.”

Hun er ofte opvokset i et miljø, hvor hun kan være blevet overladt til sig selv og ignoreret, afvist eller udskammet for at vise behov for kærlighed og nærhed og derfor har hun lært at fornægte sine egne behov.  Det kan også være, hun har været tvunget til at passe en syg eller alkoholiseret forælder eller haft en handicappet søster eller bror. Inderst inde, er der et ubevidst håb om, at hvis hun bare bliver ved med at ofre sig for andre, vil de en dag få øje på hendes behov. Det sker dog sjældent og derfor ender Redderen ofte i Offerrollen, som skuffet, såret og stresset og dybt undrende over andre menneskers mangel på hjælpsomhed.

Redderens sætninger kunne være: “Jeg ved ikke, hvordan de skal klare sig, hvis jeg ikke er der for dem“ 

“Er det virkelig takken jeg får, for at ….”

For lige at sætte en Matador rolle på her også, må det blive Elisabeth Friis, som ofrer hele sit liv på at være selskabsdame for sin søster. Lige indtil hun siger stop, træder ud af dramaet og gifter sig med sin elskede.

Skurkens rolle

Skurken er den strenge, den der vil bestemme og altid har ret. Den stædige, den nedladende og arrogante. Den der skælder ud. 

I den karikerede udgave er Skurken den, der forlanger at folk skal gøre som de siger, uden fornemmelse for andres behov.

Det er i ekstrem form en diktator som Hitler, men det er også den strenge lærer, der slår ned på den svage elev, og den straffende forælder. Bliver vi i Matador universet, kan vi tildele Skurkerollen til Mads Skjern, som skånselsløst tager for sig af byen, uden empati for dem, det går ud over. Han er også Skurk, når han nedgør sin søn Daniel, fordi han ser ham som svag.

Skurken ser ganske vist ond ud, når man kigger på ham/hende udefra, men ligesom de andre to roller, handler hun som hun gør, fordi hun er overbevist om, at det er det rigtige at gøre. Skurken frygter svaghed og når hun ser det i sine børn, vil hun prøve at knække dem, i den tro at det vil gøre dem mere hårdføre. Hun er selv overbevist om, at det er en nødvendig og kærlig handling.

Selvom man ikke kan se det, lider Skurken også af skamfølelse, selvhad og utilstrækkelighed, men erkender det sjældent selv.  

Skurken benægter nemlig sine egne svagheder og projicerer dem ud på andre, så han eller hun ikke mærker dem selv. Hun skjuler sit eget mindreværd, gennem at dominere andre. 

Hvis du har Skurk som din go-to rolle, er du måske vokset op i et miljø, hvor dit behov for kærlighed og opmærksomhed blev mødt med autoritær, kontrollerende og straffende adfærd eller vold. 

Du har bygget en hård skal omkring dig og føler at du altid har ret og din strategi er at angribe og være belærende. Du skal altid have det sidste ord. Og du får det også, for din familie vil ofte være lidt bange for dit temperament og vil forsøge at undgå ballade.

Som Skurk føler du, at du har ret til hævn, for de andre har jo selv været ude om det.

Det kræver en høj grad af selvindsigt, at erkende Skurkerollen, især i den hårde beskrivelse jeg lige har givet. Prøv at se efter om du genkender nogle af egenskaberne i dig selv på en mildere frekvens, som f.eks. vredt at ytre sig i daglige irritationer over trafikken, regeringen, vejret m.m.

Hvis du nogensinde har haft trang til at hævne dig på nogen eller tænkt tanken: “Jeg er blevet uretfærdigt behandlet og jeg finder mig ikke i det, nogen skal bøde for det.”, så var du Skurk lige dér i den enkeltstående situation. 

Skurken er ude af kontakt med sine empatiske følelser og kan ikke mærke, hvordan hans hårde adfærd påvirker andre. I sin aller yderste konsekvens, er det her vi kan finde diagnosen narcissisme eller psykopati. Igen – sat på spidsen, for at tydeliggøre billedet.

 

Test dig selv her:

Måske har du allerede genkendt dig selv i en eller to af rollerne, men følgende spørgsmål vil gøre det mere klart for dig, hvad der er din tillærte yndlingsrolle. Du er helt sikkert ikke i din rolle hele tiden, for så ville du slet ikke have nogle relationer.

Jeg er ret sikker på, at dig der læser dette, langt det meste af tiden, har samtaler der foregår på et ligeværdigt og sundt niveau. Derfor skal du kigge efter tendenser. Hvis jeg ikke rammer dig med mine eksempler, så vær kreativ og lyt ind i meningen. Fornem hvor det passer på dig. Hvis du synes det er sjovt, kan du også lege med at sætte andre ind i dramatrekanten. Det vil være med til at give dig en større forståelse for dig selv.

Hvornår er du Offer?

1. Hvad gør du typisk, når du kommer for sent til et møde? Kommer du med en (bort-) forklaring, f.eks at det var trafikkens skyld, bussen var forsinket, min mor vækkede mig for sent…” eller lignende

2. Falder det dig naturligt, at bede andre om hjælp?

3. Føler du folk er “efter dig”? F.eks overboen, som giver sin søn lov til at køre sin lille legetraktor hen over stuegulvet, bare for at genere dig?

4. Har du følelsen af, at vejret er imod dig og at det næsten altid er regnvejr, når du skal op på cyklen?

5. Får du tit de dårligste opgaver på jobbet?

6. Føler du dig overset, når du er ude blandt andre mennesker?

  1. Får du tit en kedelig bordherre?
  2. Har dine veninder bedre og mere spændende parforhold end du har eller har du helt opgivet at finde en kæreste, fordi de bedste allerede er taget?
  3. Har du en drøm om et eller andet, f.eks at være selvstændig, som du snakker om, men ikke gør noget aktivt ved, fordi det ikke tilkommer sådan en som dig? Man skal jo være heldig for at få det til at lykkedes.
  4. Snakker du ofte med veninderne/vennerne om, hvor tarvelig din eks er?

11. Bruger du tit udtrykket: “Hvis bare…. f.eks.hvis bare jeg var født i et andet land, havde en anden hårfarve, havde lært at tale fransk, havde haft rige forældre, havde haft mere kærlige forældre, var tyndere…”?

Hvornår er du Redder?

  1. Føler du medlidenhed med andre?
  2. Går du på arbejde, eller møder op til begivenheder, selvom du er syg og burde ligge i din seng?
  1. Siger du ja til noget, du egentlig ikke har lyst til?
  1. Tager du lederrollen i gruppearbejdet eller bestyrelsesposten i foreningen, fordi der ikke er andre der vil eller kan?
  1. Er du sensitiv og god til at fornemme stemningen i et rum du kommer ind i?
  1. Er du god til at mærke, hvordan andre har det? Og god at tale med?
  1. Er det dig, der tager dig af familiens gamle?
  1. Har du svært ved at beslutte hvad du har lyst til, når du bliver spurgt hvad du foretrækker? “Det er helt ok, jeg kan være med på både det ene og det andet. Vi gør som du/I vil”
  1. Er du et engageret menneske, der kæmper for en sag?

Hvornår er du Skurk?

1. Føler du dig ofte omgivet af idioter?

2. Bliver du let irriteret og opfarende?

  1. Er det dig der tager lederrollen i gruppearbejde, fordi det bare funker bedst, når det er dig der bestemmer? 
  1. Hader du svaghed og tårer og kan du ikke forstå, hvorfor folk ikke bare kan tage sig sammen?
  1. Har du tendens til at dømme andres adfærd og kritisere?
  1. Er der nogle politikere, som virkelig kan få dig op i det røde felt, fordi deres holdninger er så langt ude, at de burde forbydes?
  1. Ender du i ophidsede diskussioner i en debattråde på Facebook?
  1. Har du et system til at straffe og belønne dine børns adfærd, f.eks at fratage dem rettigheder, hvis de opfører sig dårligt og love dem gaver eller tivoliture, hvis de opfører sig godt?

Kom ud af dramaet

Jeg lovede dig nogle redskaber til at træde ud af din rolle, så du kan stoppe dramaet i dit liv og i stedet opleve mere ægte og sande relationer, både i dit kærlighedsforhold, din familie og blandt venner og kolleger. 

Løsningen er først og fremmest at turde at erkende, at du overhovedet spiller en rolle, især når du er presset. Dernæst at se rollen i øjnene og være en nysgerrig observatør på dig selv. Begynde at lægge mærke til, hvordan du tænker og hvordan du opfører dig. Og eksperimentér så med at slippe rollen. Bliv opmærksom på, hvornår nogen prøver at få dig til at hoppe på dramaet, så du kan undlade at gøre det.

Vær på vagt, når du hører dette:

Spillet kan sættes i gang fra alle tre positioner, så vær opmærksom, når du enten hører andre eller dig selv komme med følgende udsagn, eller noget der minder om det:

Offeret: “Hvis bare du forstod, hvordan jeg har det..., eller “hvor er du bare heldig”, eller når Offeret går i martyr: “Nå, så er det altså min skyld igen …”

Redderen kunne sige:“Jamen, jeg ville jo bare hjælpe…”,eller ”nu skal jeg nok klare det for dig”, eller “ jeg kan ikke gøre dit eller dat for mig selv, det er jo mig der skal have kagen med”, eller “det er så synd for hende…”

“Det er også din egen skyld, at …, du er altid så …., jeg skal nok få hævn…” Det er sådan Skurken typisk kan starte.

Forvandlingen

Alt i vores dualistiske verden, rummer sin egen modsætning.

Derfor har de tre roller deres helt egen styrke og mulighed for positiv udvikling indenfor deres ynglingsrolle. 

Offerets måde at komme ud af dramaet på, er ved at acceptere, at vi alle selv er kreative skabere og at vi hver især har ansvaret for vores eget liv. Vi kan støtte hinanden i fællesskab, men det være ligeværdigt, ellers slipper vi ikke af med skammen. 

Uanset hvilken familie og hvilken verdensdel vi landede i, da vi kom til verden, har vi faktisk mulighed for at bevæge os. 

Det handler om vores tilgang til det vi ser. Selvom det udadtil kan se ud, som om nogle mennesker er forfulgt af uheld og andre er født med en guldske i munden, så er virkeligheden ofte en anden, når vi kigger bag facaden. 

Når du oplever, at folk trækker sig lidt væk fra dig, spørger du måske dig selv, hvad det mon er du har gjort forkert. Men i stedet for at gøre det med en følelse af selvmedlidenhed, så prøv virkelig at spørge dig selv, hvad du har gjort. 

Hvad var budskabet, da du i stedet for at indrømme, du var kommet for sent ud af døren, kom med historier om trafikken? 

Var det mon fordi, du ville ryste skyldfølelsen af dig? 

Hvilken fornemmelse efterlader det mon den anden med? Hvis du taler til en redder, vil de udtrykke enighed med dig, trafikken er den “skyldige”, det er synd for dig, at du kom for sent og nu har I to skabt en Offer-Redder forbindelse, med trafikken som Skurk. 

Hopper vedkommende ikke med på dramaet, vil de fornemme din “løgn” og energimæssigt vende sig væk fra dig. 

De sanser dit bevidsthedsniveau og mærker, at I ikke er et match. Alt dette sker uden at nogen af jer tænker over det, naturen finder bare sin orden i forhold hvem vi forbinder os med i en gruppe og hvem der er “uinteressant” for os.

Var det i stedet en Skurk, du skulle mødes med, vil han måske skælde dig ud for at komme for sent, “det er for dårligt”, at du ikke engang kan finde ud af komme til tiden. 

Du kan evt. selv tænke videre over, hvordan den samtale ville udvikle sig.

Hvis du selv har Offer som yndlingsrolle, vil jeg stærkt anbefale dig, at studere “Loven om Tiltrækning”.  Det vil give dig de vildeste redskaber, til at tage nøglen til dit liv i egen hånd, så du kan mærke din styrke og din kreativitet folde sig ud.

Når Reddere er ude af dramaet, kan de være den fantastiske ressource, som giver uden at forvente noget til gengæld og virkelig kan udføre et vigtigt hjælpearbejde. Det er coachen eller læreren, der stiller spørgsmål og opgaver, i stedet for at servere løsningen. En god lærer har respekt for, at hvert enkelt individ har sin livsopgave og har tillid til at de kan klare den. De ved også, at nogle gange hjælper man bedst et andet menneske, ved at lade det falde, så det kan gøre sig sine egne erfaringer.

Der er stor forskel på at synes det er synd for eller have medlidenhed med andre og så det, at have empati og omsorg. Man kan altså lide med eller man kan føle med. Ingen har glæde af medlidenhed, men derimod er indføling og ægte omsorg af stor værdi for modtageren. Medlidenhed tynger og sender signalet om, at den anden er svag og stakkels. Kærlig omsorg løfter og sender signalet om, at den anden er værd at elske og indgyder tryghed.

 

Når en tidligere Skurk har fundet sin balance, kan han eller hun blive den handlekraftige, stærke og empatiske leder, der har det store overblik og er i god kontakt med sine følelser. 

Hvis du er selv er Skurk, er det vigtigt at du arbejder terapeutisk med din vrede, så den netop bliver til sund handlekraft og ikke nedbryder dine omgivelser. Der vil være gamle sår fra din barndom, som du skal have helet, så du trygt og sikkert tør komme i kontakt med din egen sårbarhed. Der vil åbne sig en helt ny verden af indre og ydre fred, når du går igang og din familie vil trives bedre.

Vil du lære mere om dig selv og hvordan du får sundere relationer, er du meget velkommen på mine kurser, workshops, retreats eller i terapeutisk forløb.

 

www.annetteloewe.dk