Irritabel tyktarm, skuldersmerter, igangsætning af fødsel, hjernerystelse m.m.
Vibe siger: I 20 år har jeg haft ondt i maven, hård mave, træg afføring, forstoppelse, oppustethed. I perioder hver aften, i andre perioder kun hver anden. Med mellemrum prøvede jeg at gøre en indsats for at komme det til livs; kostomlægning, candidakur osv – ingenting hjalp. Jeg vænnede mig vel efterhånden til at sådan var min mave bare. Men så stødte jeg på akupunkturbehandlingen hos Annette. Jeg har nu en normal mave – jeg er ikke oppustet eller har hård mave – og jeg har undgået det i 4 år!! De første par år priste jeg mig ofte lykkelig over det- nu har jeg vænnet mig til dets fravær. Jeg har virkelig et problem mindre!!
Jeg har de sidste par år også døjet med en skulder, der gjorde ondt. Jeg havde tit ondt i skulderen og i overarmen. Uforklarlige smerter, der kom af… ikke rigtig noget, men som blev der i 2-3 uger. Det gjorde temmelig ondt, jeg kunne faktisk ikke rigtig bruge min højre arm i de perioder. Jeg har gået til fysioterapi og flittigt lavet øvelser, varieret madras-og sovestillinger- men smerte-perioderne blev ved med at komme igen.
Det der virkelig hjalp, var Annettes akupunkturbehandling kombineret med blomstermedicin. I løbet af 3 gange var smerterne væk! Hurra. Det viste sig at det ikke kun var et fysisk fænomen. Det hang sammen med mine følelser. Det er der jo egentlig ikke noget mystisk i – men alligevel- at det var så konkret: Sorg -> smerter i højre overarm – det var alligevel overraskende og egentlig temmelig banebrydende for mig.
Det var derfor også rart at kunne arbejde videre derhjemme med den følelsesmæssige del af mit problemkompleks. Det var en vigtig del af behandlingen, at jeg 4 gange dagligt (blomstermedicinen) på en enkel og håndgribelig og samtidig dybdegående måde, kunne bidrage til min egen helbredelse.
En gang havde jeg fået hjernerystelse. Det gik egentlig OK – der var ikke sket noget alvorligt med mit hoved, bare et ordenlig stød- jeg havde stadig bare så forbandet ondt i hovedet. Jeg havde haft det nogle måneder og havde udsigt – ifølge min læge- til et par måneder mere. Men så fik jeg akupunktur. Og samme dag lettede smerterne. Det var sådan en befrielse.- jeg kunne nu fungere normalt og passe mit arbejde m.m. Jeg skulle stadig passe på og havde også tendens til lidt hovedpine de resterende måneder- men slet ikke i samme grad. Det var uvurderligt for mig at kunne blive af med smerterne.
Jeg har også prøvet at få sat min første fødsel igang ved hjælp af akupunktur. Fødslen ville ikke gå i gang og hospitalet “truede” med vestimulerende drop, som jeg ikke havde indtryk af skabte et godt ve forløb eller en god fødsel. Jeg var på den anden side heller ikke helt tryg ved at gå mere end de anbefaldede 2 uger over tiden, så jeg valgte at få Annette til at sætte mig i gang med hendes metoder. Og det virkede!! Efter den 4 timer lange session, som min mand havde overtaget efter 2.time, kom den første ve sørme! Det var rart at undgå det indgreb i fødslen, som var hospitalets løsningsforslag, og det var fint at være med til at starte fødslen selv. Og at det blev et godt veforløb og en god fødsel har nok med det at gøre.
Jeg synes akupunktur kan især to ting: Det kan give en øjeblikkelig lindring, fx smerter ved en hjernerystelse, mere energi eller en umiddelbar lettelse ved ondt i maven. Det er ikke at kimse af.
Men det kan også sætte et årelangt, kronisk, fastlåst, uhensigtsmæssigt system i bevægelse, og få løst op for den kropsopfattelse eller de sygdomssymptomer, der dels har generet én, og beslaglagt ens energi i årevis, og som måske næsten er blevet en del af ens personlighed. Det er ægte helbredelse.
Indsigten i ens krop og de signaler, som den giver med sine sygdomssymptomer, baner vejen for en gennemgribende helbredelse og genoprettelse af ens oprindelige harmoni.
Af få fat i optrevlingen af sådan et dårligt system hjælpes på vej af blomstermedicinen. Blomstermedicinen er mystisk, synes jeg. Jeg ved ikke hvad den gør. Men den kan i hvert fald én ting: Den kan eksternalisere negative følelser og sindsstemninger og personlighedstræk. Tilstande i mit følelsesliv som jeg troede var eksistensvilkår – men som man kan tage dråber imod! Brugen af blomstermedicin gør det tydeligt for mig at de negative følelser er ikke en evig, uforanderlig del af mig – det er noget jeg kan hjælpes ud af – endda nogle gange rimelig nemt.
Vibe, 35 år