I 2004 blev jeg HIV positiv. Det første år var mine CD4 tal (et udtryk for immunforsvarets tilstand, jo højere jo bedre) meget lave og jeg havde en høj anddel af virus i mit blod.
Jeg startede i akupunkturbehandling for “runners knee” hos Annette Løwe i slutningen af 2005. Ud over at få styr på smerterne i mit knæ, blev akupunkturen også brugt til, at forbedre mit immunforsvar og velvære generelt.
Siden slutningen af 2005, er mine CD4 tal bare steget og min virusanddel i blodet er nu meget lav. Jeg har pt. ikke brug for behandling af min HIV og selvom man absolut ikke kan påstå at HIV virus kan helbredes med akupunktur, så har disse behandlinger hver 14. dag helt sikkert gearet min krop, til selv at holde virus nede.
Udover de ovennævnte lidelser, dukker der jo hos de fleste af og til nye småskavanker op. Har jeg f.eks. skuldersmerter,¨ja så kommer disse også under behandling, når jeg nu er der alligevel og smerten forsvinder eller forbedres markant efter et par besøg.
Det er skønt velvære og jeg kan mærke at min krop får et “kick”. Jeg er fyldt med energi efter et besøg på Annettes klinik og jeg kun anbefale det til alle.
Vil til slut tilføje at jeg naturligvis går til alle de kontroller jeg skal, at jeg ikke er imod medicin og også vil bruge en sådan behandling, når det tilrådes. Men indtil da er det rart at gøre en forskel selv, at forhale næste skridt i min behandling, så længe som muligt.
Kærligst Mads, 42 år.