Når længslen efter lykke er større end nydelsen ved at opnå den.

Når længslen efter lykke er større end nydelsen ved at opnå den.

Det var lige præcis det her, jeg længtes efter, da vi havde alle de mørke regnvåde, kolde dage i vinters.

En simpel, sanselig drøm om duftende frisk vasketøj på snor under blå himmel.  

Frydefulde sommerlængsler, der er så stærke og endnu stærkere, når de er uden for rækkevidde.

Og nu er det her endelig. I dag.

Lige nu!

Der hænger vasketøjet og der er den blå himmel.

Så skal jeg bare huske at nyde det.

Det kommer nemlig slet ikke af sig selv for mig, for hvis jeg ikke er bevidst om det, er min travle hjerne igang med at længes efter noget nyt.

Nu tog jeg lige mig selv i at glæde mig (lidt) til der igen skal gang i brændeovnen…altså helt ærligt, hvor åndsvagt er det lige?

Nå, men jeg tænkte at jeg nok ikke er den eneste, der har det sådan (det VED jeg, at jeg ikke er), så jeg tog et billede af det til deling og inspiration.

For måske kender du det selv? At længslen efter noget er større end nydelsen ved at opnå det, også selvom du har gået og sukket efter det længe?

Hvad længtes du efter i vinters, som du har mulighed for at gøre i dag, hvor solen og varmen er her?

Husk lige at gøre det, ikk?

Kærligst, Annette

PS. Har du svært ved at være i nuet og holde din opmærksomhed på alle de herlige, fede ting du faktisk har? Kommer du i stedet til at bekymre dig om det du ikke har og ikke når?

Tapping er som altid mit bedste råd og go-to redskab til centrering og nærvær. Kender du ikke metoden og punkterne, kan du lave en simpel google søgning eller lære dem af mig. For individuel session kan du booke en tid til Helhedsbehandling

Vil du hellere lære i en gruppe, hvor deltagerne altid får utroligt meget ud af hinanden, tror jeg du vil elske at deltage i en af mine workshops.

 

 

Bone Broth opskrifter

Bone Broth opskrifter

Bone broth – opskrifter, råvarer, tips

Styrk energien i dine nyrer med Bone broth

Her kan du først finde opskrifter på en nem og mere smagfuld version af broth på kylling eller okseknogler. Til sidst i dokumentet finder du tips til hvordan du kan brug bone brothen.

Hvis du er helt ny i bone broth kan det være en fordel at starte med den nemme broth af høne/kylling. Den smager godt, uden at have en for stærk smag, og kan nærmest drikkes som te. Derfra kan du begive dig ud i okseknogler og de mere smagfulde versioner som tager lidt ekstra tid, hvis du har lyst til det.

Råvarer :

Det er yderst vigtigt at dine råvarer (især knoglerne) er af allerbedste kvalitet, dvs. økologiske eller som minimum fra dyr der, har gået på græs og hvor du kender landmanden og ved hvordan han forholder sig til sprøjtemidler, fodring, dyrevelfærd etc.

 

Det kan være svært at få diverse knogler (i god øko kvalitet) i normal dagligvarehandel, dog kan de fleste slagtermestre i de større supermarkeder sagtens tage dem hjem til dig, det er bare at spørge efter det. Den lokale Irma i Ordrup fx kan sagtens tage marvben, oksehaler etc. hjem, her skal man så bare købe en stor portion ad gangen.

 

Der er nogle få økologiske slagtere i København, f.eks. Slagteren på Kultorvet og Gourmandiet på Østerbro.

 

Hvis du kender en landmand eller handler hos nogle af de økologiske gårde/gårdbutikker rundt omkring i landet så spørg efter hønsefødder, led og knogler.

 

Kødbilen.dk leverer øko knogler og det i hele landet. Ellers kan du købe det hos Krogagergard.dk, gaardmester.dk, steengaardenoko.dk og johannesminde.dk.

 

Og nu til opskrifterne 🙂

 

 

Den nemme bone broth af høne/kylling

Tilberedningstid: 10 minutter. Bage- og kogetid: ca. 12-24 timer.

 

1 suppehøne/kylling

250-500 g hønse/kyllingevinger eller fødder, kan udelades

½ spsk sorte peberkorn

2 spsk æblecidereddike

½ kilo blandede grøntsager*

2 store løg

2 tsk salt, gerne himalayasalt

 

Kom høne og vinger/fødder i en stor gryde sammen med peberkorn og eddike. Rens, Skrub og/eller skræl grøntsagerne og skær dem i mindre stykker. Kom også dem i gryden sammen med saltet og dæk med koldt vand så det står ca. 3 cm over hønen. Kog det op og lad det småsimre for meget lav varme i 12-24 timer. Fjerne både skum og fedt undervejs. Ved hønsebroth er det især vigtigt at fjerne fedtet så godt som muligt da det ellers kan give en grim bismag. Det gøres nemmest med en stor ske.

 

Efter 1-2 timer fjern da så meget kød som muligt fra kyllingen. Det smager skønt i alt fra salat til suppe eller gryderetter.

 

Si brothen, og kassér skrog og grøntsager. Der er så mange småben i denne broth, så det er ofte alt for meget bøvl at pille dem fra grøntsagerne. Lad den afkøle helt, før du sætter den i køleskabet. Det kan du evt. gøre ved at sætte en skål med broth i isvand. Sæt den i køleskabet natten over og fjern derefter al fedtet, der har samlet sig på toppen. Den holder sig fint 5-7 dage på køl og 1 år i fryseren.

 

*brug gerne en blanding af gulerødder, squash, broccolistængler, diverse rodfrugter og bladselleri eller fennikel.

Hvis du har tid og lyst så tilsæt gerne en såkaldt krydderurtebuket. Det er en lille håndfuld skyllede og slyngede krydderurter som fx rosmarin, timian og persillekviste du har bundet sammen med madsnor, eller bundet ind i et stykke gaze eller i en tepose.

 

Kogetid :

Hvis du har en meget dårlig fordøjelse hvor du reagerer på de fleste fødevarer, kan det være en god idé at starte med kyllingebroth, og kun at koge den i 2-3 timer i starten for efterfølgende at trappe op i kogetid. Spørg endelig Charlotte, hvis du er i tvivl.

 

Den nemme bone broth med okseknogler

Tilberedningstid: 10 minutter. Kogetid: 12-24 timer.

 

1 kilo okseknogler hvoraf min. ½ kilo bør være marvben

750 g oksehaler

½ spsk hvide eller sorte peberkorn

2 spsk æblecidereddike, kan udelades

½ kilo blandede grøntsager*

2 store løg

2 tsk salt, gerne himalayasalt

 

Kom okseknogler- og haler, peberkorn og eddike i en stor gryde. Rens, Skrub og/eller skræl grøntsagerne og skær dem i mindre stykker. Kom også dem i gryden sammen med saltet og dæk med koldt vand så det står ca. 3 cm over knoglerne. Kog det op, og lad det småsimre for meget lav varme i 12-24 timer. Skum det undervejs, det skal især gøres i starten. Fjern gerne både skum og en del af fedtet, det gøres lettest med en stor ske.

 

Si brothen, og lad den afkøle helt, før du sætter den i køleskabet. Det kan du evt. gøre ved at sætte en skål med broth i isvand. Sæt den i køleskabet natten over og fjern derefter resten af fedtet, der har samlet sig på toppen. Den holder sig fint 5-7 dage på køl og 1 år i fryseren.

 

*brug gerne en blanding af gulerødder, squash, broccolistængler, diverse rodfrugter og bladselleri eller fennikel.

Hvis du har tid og lyst så tilsæt gerne en såkaldt krydderurtebuket. Det er en lille håndfuld skyllede og slyngede krydderurter som fx rosmarin, timian og persillekviste du har bundet sammen med madsnor, eller bundet ind i et stykke gaze eller i en tepose.

 

Bone broth af okse – den ekstra smagfulde version

Tilberedningstid: 25 minutter. Bage- og kogetid: 12-24 timer.

 

1 kilo okseknogler hvoraf min. 1/2 kilo bør være marvben

250 g oksekød på ben fx oksehøjreb

½ kilo oksehaler

1 laurbærblad

½ spsk hvide eller sorte peberkorn

2 spsk æblecidereddike, kan udelades

750 g blandede grøntsager*

2-3 store løg

2 spsk ekstra jomfruolivenolie

1 håndfuld friske krydderurter; rosmarin/timian/oregano/persillestængler

2 tsk salt, gerne himalayasalt

 

Forvarm ovnen til 200° C varmluft. Bred knogler og kød evt. skåret i mindre stykker ud på en bageplade, og brun det i ca. 45 minutter. Kom kød, knogler, og evt. saft fra bagepladen i en stor gryde, og hæld koldt vand over, så det står ca. 3 cm over knoglerne. Tilsæt laurbærblad, peberkorn og eddike. Kog det op, og lad det småsimre for meget lav varme i 12-24 timer. Skum det undervejs, det skal især gøres i starten. Fjern gerne både skum og en del af fedtet, det gøres lettest med en stor ske.

 

Rens, skrub og/eller skræl grøntsagerne, skær dem i mindre stykker, vend dem med olien, og bred dem ud på en bradepande. Sænk varmen i ovnen til 175°C og bag grøntsagerne i ca. en times tid, til de er godt karamelliserede og brunede, men ikke brændte. Afkøl grøntsagerne, og kom dem i en beholder inklusive væden, tildæk den og sæt den på køl, til du skal bruge dem.

 

Skyl og slyng krydderurter, og pak dem ind i et stykke gaze eller i en tepose. Bind knude på den.

 

Tilsæt grøntsager og krydderurter til din broth de sidste ca. 6 timer af kogetiden. Tilsæt evt. lidt mere vand undervejs, hvis nødvendigt, der skal dog helst aldrig være mere vand i end det lige dækker knoglerne. Smag til med salt.

 

Si den, og lad den afkøle helt, før du sætter den i køleskabet. Det kan du evt. gøre ved at sætte en skål med broth i isvand. Sæt den i køleskabet natten over og fjern derefter al fedtet, der har samlet sig på toppen. Brothen holder sig fint 5-7 dage på køl og 1 år i fryseren.

 

*brug gerne en blanding af gulerødder, squash, broccolistængler, diverse rodfrugter og bladselleri eller fennikel.

 

Bone broth med høne/kylling – den ekstra smagfulde version

Tilberedningstid: 25 minutter. Bage- og kogetid: ca. 12-24 timer.

 

1 suppehøne eller kylling

½ kilo hønse/kyllingevinger eller fødder, kan udelades

½ spsk sorte peberkorn

2 spsk æblecidereddike

750 g blandede grøntsager*

2-3 store løg

2 spsk ekstra jomfruolivenolie

1 håndfuld friske krydderurter; rosmarin/timian/oregano/persillestængler

2 tsk salt, gerne himalayasalt

 

Forvarm ovnen til 200° C varmluft. Klip/skær vinger, lår og brystkød af hønsene. Læg det hele sammen med hønsefødderne i en stor bradepande og brun det 20-25 minutter. Kom det hele i en stor gryde sammen med evt. saft fra bradepanden. Dæk det med koldt vand så det står ca. 3 cm over skroget og tilsæt peberkorn og eddike. Kog det op og lad det småsimre for meget lav varme i 12-24 timer. Fjern både skum og fedt undervejs. Ved hønsebroth er det især vigtigt at fjerne fedtet så godt som muligt da det ellers kan give en grim bismag. Det gøres nemmest med en stor ske.

 

Efter 1-2 timer fjern da lår og brystkød fra din broth. Det smager skønt i alt fra salat til suppe eller gryderetter.

 

Rens, skrub og/eller skræl grøntsagerne, skær dem i mindre stykker, vend dem med olien, og bred dem ud på en bradepande. Sænk varmen i ovnen til 175°C og bag grøntsagerne i ca. en times tid, til de er godt karamelliserede og brunede, men ikke brændte. Afkøl grøntsagerne, og kom dem i en beholder inklusive væden, tildæk den og sæt den på køl, til du skal bruge dem.

 

Skyl og slyng krydderurter, og pak dem ind i et stykke gaze eller i en tepose. Bind knude på den.

 

Tilsæt grøntsager og krydderurter til din broth de sidste ca. 6 timer af kogetiden. Tilsæt evt. lidt mere vand undervejs, hvis nødvendigt, der skal dog helst aldrig være mere vand i end det lige dækker skrogene. Smag til med salt.

 

Si brothen, og kassér skrog og grøntsager. Der er så mange småben i denne broth, så det er ofte alt for meget bøvl at pille dem fra grøntsagerne. Lad den afkøle helt, før du sætter den i køleskabet. Det kan du evt. gøre ved at sætte en skål med broth i isvand. Sæt den i køleskabet natten over og fjern derefter al fedtet, der har samlet sig på toppen. Den holder sig fint 5-7 dage på køl og 1 år i fryseren.

 

* brug gerne en blanding af gulerødder, squash, broccolistængler, diverse rodfrugter og bladselleri eller fennikel.

Du kan også vælge at koge hønsene hele, så er det bare lidt mere besværligt at pille kødet fra undervejs.

Tips — Broth shots, drikke og hurtige supper

Du kan drikke din broth som den er, men du kan også tilsætte diverse smage alt efter hvad du har lyst til. Prøv fx at tilsætte :

Tamari

Fintrevet ingefær eller ingefær skåret i tynde skiver

Fintrevet gurkemeje

Miso

Finthakkede krydderurter

Fintrevet citronskal

Hjemmelavet pesto

Tahin

 

Du kan også tilsætte en æggeblomme for en lidt mere cremet shot og for ekstra sundhed.

 

Du kan også hurtigt lave nemme supper med din broth uden at skulle stå og kokkerere i længere tid.

 

Udover at tilsætte lidt smag som ovenfor nævnt, så tilsæt fx en eller flere af følgende grøntsager – eller hæld kogende broth over dem :

 

Finthakkede tomater

Blomkål eller broccoli i bittesmå buketter

Fintsnittet forårsløg

Champignon i tynde skiver

Grønne bønner skåret i små stykker – disse skal lige koges med 2 minutter

Fintsnittet rosenkål eller anden kål

Frosne grønne ærter

Gulerødder og rodfrugter i små tern

Hakket spinat

 

Opskrifterne er skabt af Anna Iben Hollensberg, Sandra Pugliese og Charlotte Gylling Mortensen og deles her med deres tilladelse.

Kan vi afskaffe begrebet straf?

Kan vi afskaffe begrebet straf?

Hvad gør vi når en person i vores samfund har begået en fejl?
Vi straffer, hader, udstøder og latterliggør.
Vi siger, retfærdigheden ske fyldest, og som kulturkristne har vi stadig en indre retfærdighedssans, der siger øje for øje og tand for tand.
Vi tror på at dømme, vi tror på at fængsle og på at straffe.
Sjovt nok fortsætter vi med den praksis, selvom det vist er klart for enhver, at det virker stik modsat og har du først været straffet én gang, stiger risikoen for at du bliver det igen.

Denne afrikanske stamme, behandler syndere på en anden måde.
Når et medlem af stammen har gjort uret, bliver hun sat ind i midten af landsbyen og hele stammen samler sig rundt omkring hende, og fortæller alle de gode ting hun har gjort.
Stammen tror på, at hver person grundlæggende vil det gode, men at vi mennesker nogle gange begår fejl og at fejl er et råb om hjælp. De står sammen i fællesskabet, for at genskabe forbindelsen til hendes egen gode natur.

Kun med omsorg og accept tør vi slippe vores frygt
Fra starten af vores liv, ønsker vi alle det samme. At være en del af vores ”flok”. Uden flokken kan vi ikke overleve, det siger vores urinstinkt. Et menneskebarn kan ikke overleve ved egen hjælp.
Vi kommer åbne og naive i ordets bedste forstand, ind i denne verden og vi oplever alle at blive svigtet. Sultfornemmelse, oplevelse af kulde, hede eller smerte er noget vi alle som babyer bliver mødt med uden at forstå det. Det skaber frygt.
Senere kommer vi glædesstrålende hjem til mor med en tegning og hun skælder os ud over vi har fået maling på tøjet. Skuffelse. Vi får en lillesøster og bliver rasende jaloux og bange for det nye, og bliver vi skældt ud og får at vide vi skal være søde. Hverdagens små traumer.

Resultatet bliver, at vi tilpasser os, så vi kan overleve og undgå udstødelse.
Vi lærer at undertrykke de dele af os, som vi mærker ikke er acceptable. Og vi er lærenemme, så lærenemme, at vi er i stand til helt at glemme vores oprindelige følelser, som spontan glæde, jalousi, vrede, sorg, kreativitet og spiritualitet, afhængigt af hvad der er tilladt i den enkelte familie.

Det kan godt være de uønskede egenskaber er gemt, men de er ikke glemt. De lever bare i skyggen og der vokser de sig store og stærke. Vi vil ikke have noget med dem at gøre og ligesom vi gør med personer, der opfører sig forkert, undertrykker vi dem, udstøder dem, håner dem og straffer dem og går ubevidst rundt i en evig angst for, at de skal dukke op til overfladen igen. Bange for at blive afslørede. For at nogen skal opleve hvor dumme vi i virkeligheden er, hvor grådige, hvor egoistiske, hvor misundelige, hvor vrede, hvor iderige eller hvor glade.
Men pludselig en dag, midt i supermarkedskøen, hvor vi bliver sprunget over, i trafikken, på jobbet, når nogen trykker på de rigtige tangenter, så springer de frem og vi viser vores allermørkeste sider for verden. Bagefter kommer skammen.

Hvis vi nu, i stedet for at dømme vores indre banditter, giver dem omsorg, forståelse, kærlighed, tager dem frem i lyset og aer dem, puster på deres sår og siger du er elsket, ja så ligger de sig til at sove, trygge, rolige og mætte, velvidende at de ok, lige som de er.

Slutter vi fred med vores skyggesider, ja, så er vi måske næste gang ikke helt
lige så hurtige til at springe ud med en dom over alle de andre banditter, vi er omgivet af.

Fred være med det hele.

Træt af lægens receptblok?

Træt af lægens receptblok?

 Vores sundhedssystem er på randen af sammenbrud. Men måske er det slet ikke så tosset.

Mange har mistet troen på den receptpligtige medicin. Der er bivirkninger. Af og til så slemme, at de overstiger ubehaget af det oprindelige symptom.

I USA er den hyppigste dødsårsag bivirkninger af medicin!

Derfor er det bare helt naturligt, at flere og flere kigger efter alternativer.
Men hvorfor giver medicin egentlig bivirkninger og hvordan kan det være, at akupunktur, healing og andre former for alternativ behandling skulle være bedre? Ja, det er der altså en rigtig fornuftig forklaring på.

Årsagen er, at de to måder at helbrede på, bygger på vidt forskellige videnskabelige tankesæt. Det medicinske, som er det fremherskende i det officielle system, funderet på lineær tænkning og videnskabsmænd fra det 17. århundrede, som Newton og Descartes. Et ordentligt og velordnet univers, hvor

…kroppen er en maskine der får funktionsfejl. Ved sygdom udskifter man den ødelagte del!

Det er dette udgangspunkt, der ansporer medicinalindustrien i dens søgen efter mirakelpiller og designergener.

Det andet tankesæt er holistisk og bygger på en forståelse af verden, som naturvidenskaben først når frem til en begyndende forståelse af, med Einstein og Bohr og udvikling af kvantefysikken. Et holistisk univers, hvor alting består af energi og der ingen faste naturlove findes. Det er her den alternative behandling og de årtusindgamle naturhelbredelses metoder finder sin forklaring, men det kan altså ikke bevises i den gængse forstand. Endnu!
Men!

Alternativ behandling  er ligeså velfunderet i videnskaben som receptpligtig medicin.

Den tager bare udgangspunkt i en ganske anden tese end den “moderne” lægegerning bygger på.

Moderne sat i anførselstegn, fordi fysikerne allerede i 1930’erne officielt tog kvantemekanikken til sig og erkendte at universet i virkeligheden består af energi.

Til stor skade for syge og behandlingskrævende mennesker, er dette desværre endnu ikke nået ind i lærebøgerne på medicinstudiet. Her bygges forskningen stadig på lineær tænkning og den misforståelse, at kroppens mekanismer kan forstås ved, at man skiller cellerne ad og studerer deres kemiske opbygning. De traditionelle forskere har med deres Newtonske forudindtagethed, helt overset den rolle, energi spiller for sundhed og sygdom.

I Kvanteuniversets informationsstrøm  er cellernes bestanddele vævet sammen i et komplekst netværk af kommunikation på kryds og tværs og en dysfunktion kan opstå på grund af fejlkommunikation i en hvilken som helst af disse ruter. For at forstå dette kræves meget mere indsigt end hvis man bare skal justere en af komponenterne med medicin. Den lineære tankegang med apparatfejlsmodellen er end ikke i nærheden af at give os en præcis forståelse for sygdom og det er tydeligt hvorfor det går så galt med medicinen, når man forstår dette.

Hver eneste gang man piller ved noget i en helhed, vil det påvirke alle de andre dele. 

Hør her et eksempel på kroppens fine holistiske måde at arbejde på. Hvis vi f.eks får udslæt på grund af berøring med en giftig plante, vil der komme en forfærdelig kløe. Kløen opstår på grund af histaminudskillelse, der aktiverer en inflammatorisk reaktion på plantens allergen. Der er jo ikke nogen grund til at man skal have kløe over hele kroppen, så der udskilles kun histamin på det lokale sted hvor udslettet er.  Det samme sker, hvis man udsættes for en traumatisk oplevelse i sit liv. Der udskilles histamin i hjernen, som øger blodtilførslen til nervevævet og forstærker de neurologiske processer, der er nødvendlige for at overleve. I dette tilfælde udskilles histaminet kun i hjernen, ikke andre steder i kroppen.

De fleste af medicinalindustriens medikamenter har slet ikke denne raffinerede måde at virke på.

Det er her bivirkningerne kommer ind i billedet.

Når man tager antihistamin for at dæmpe en allergisk reaktion, fordeles den medicin der indtages, i hele systemet og påvirker histaminreceptorer overalt i kroppen. Det kan godt være det umiddelbart giver lindring til kløen, men samtidig påvirker det hjernen og sløver hele kroppen, så man bliver træt og døsig. Det var ikke meningen!

Nu virker det måske ikke så faretruende at blive lidt døsig, men prøv at erstatte histamin med syntetisk hormon, som virker dæmpende på hedeture, men forstærker risikoen for brystcancer, kemoterapi, som måske kan slå cancerceller ned, men til gengæld smadrer hele immunsystemet, så patienten bliver så sårbar, at en simpel forkølelse kan slå ham ihjel. Dette er ikke tænkte eksempler, det er veldokumenteret fakta, som lægemiddelindustrien er helt klar over. Og som jeg desværre alt for ofte møder i klinikken. Og hvorfor? Når nu vi har den fineste krop, som kan selv, når bare vi giver den de rette omstændigheder? For en som mig, som har arbejdet med energiterapi hele mit liv og dagligt oplever det fine mirakel af patienters kroppe der heler sig selv via akupunktur, kostændringer, fine justeringer i følelsesliv og tankemønstre, er dette fuldstændigt uforståeligt.

Heldigvis er der et stort paradigmeskifte igang.

Folk er nemlig ved at se hvad det er der sker og søger ikke bare alternativ behandling, men også en forståelse for hvordan verden hænger sammen. I takt med den øgede bevidsthed og lysten til at tage ansvar for eget helbred, træder flere og flere kompetente og vidende biologer, forskere og læger frem og deler deres livssyn, som bygger på et kvanteholistisk verdensbillede. En af disse er cellebiologen dr.Bruce Lipton, som har inspireret mig til at skrive denne artikel. Han kommer til DK i næste weekend d.3. og 4. oktober og hvis du har bare den mindste nysgerrighed overfor emnet sundhed og sygdom, så und dig selv en billet til hans foredrag. Jeg har sikret mig min!